onsdag den 9. april 2008

Alkoholforbud på de danske værtshuse...


Vi vil fremsætte forslag om totalforbud mod udskænkning af alkohol på de danske værtshuse og caféer. Danskerne har lært at elske rygeforbudet, nu er tiden moden til et alkoholforbud, lyder det fra Pernille Vigsø Bagge, MF for SF.

- Vi startede med et rygeforbud, der blev modtaget med en noget skeptisk holdning af danskerne, hvor der blev talt om amerikanske tilstande, men den holdning er i dag forsvundet, og danskerne elsker faktisk rygeforbudet. Jeg synes derfor, at det næste naturlige skridt er et alkoholforbud, udtaler Pernille Vigsø Bagge.

Ifølge Pernille Vigsø Bagge vil et alkoholforbud på de danske værtshuse og caféer sætte helt nye standarder for de ansattes arbejdsmiljø.

- Vi ved, at alkohol er et giftstof, der lammer hjernen og blokerer forbindelserne mellem nervecellerne og aktiverer den mest primitive del af menneskets hjerne - urhjernen. Det betyder i praksis, at folk efter to-tre genstande synes, at de er en smule sjovere, end de i virkeligheden er. Folk opfører sig generelt lidt mere løsslupne, og de mister ofte selvkontrollen - til stor gene for de ædruelige ansatte, siger Pernille Vigsø Bagge og fortsætter.

- Efter et indtag af fem genstande bliver folk fanget i deres følelsers vold, og de sidder enten og græder eller griner eller begge dele på en gang. Folk føler også typisk et behov for at involvere andre, som ofte bartenderen, i deres følelser. Man kan faktisk sige, at de begynder at hælde vand ud af ørerne, hvilket jeg mener, er en væsentlig belastning af de ansattes psykiske arbejdsmiljø, fortæller Pernille Vigsø Bagge, og hun fortsætter.

- Efter ti genstande går det helt galt. Folk på dette stadium befinder sig ifølge hjerneforskerne på krybdyrniveau, og de interesserer sig stort set kun for sex eller magt, og det vil sige, at de enten på pinlig vis forsøger at score bartenderen, eller hidser sig op og vil slå på tæven som en anden københavnsk bilist i myldretid - så alt i alt mener jeg, at der er tale om faktorer, der er af så stor en belastning for de ansatte, at et alkoholforbud vil være et betydelig fremskridt for de ansattes arbejdsmiljø, og jeg er sikker på, at danskerne med tiden vil elske det, slutter Pernille Vigsø Bagge

Der desuden mener, at hvis alkoholforbudet bliver en realitet på de danske værtshuse og caféer, så er der åbnet op for et totalforbud af alkohol i Danmark, hvilket vil være et historis k skridt for den danske folkesundhed.


Modelfoto

1 kommentar:

Mads sagde ...

Sindssygt forslag, hvad mon barerne cafe´ene lever af?
Danmark drukner i forbud! Gad vide om det har noget at gøre med NWO, eller om det er bare er almindelig mangel på rationel tankegang!
Selvfølgelig har danskerne indfundet sig med rygeforbuddet, kunne de gøre andet?
Det er hele holdningen til druk der er fuldstændig misforstået, de unge sidder og ser paradise hotel, Robinson, øl og sprut reklamer etc. konstant. Hvilket gør at de fuldstændig misforstår ideen med at gå i byen/feste, de bliver opfordret af griske medie selskaber, der konkurrere om hvem der kan levere det mest pornografiske materiale til de unge igennem forskellige reality shows, det er her vi kan starte med et censur forbud, hvis ens forbillede er en spejl blank blondine på 28, der knalder og drikker, i samtlige udsendelser, der vel at mærke bliver sendt i prime time, er det jo klart en skole elev på 14/15 år ikke kan analysere situationen. Og sejler rundt den kommende weekend for det er jo cool! Få styr på mediernes opfordring og få bedre rolle modeller til de unge. Det er på ingen måde deres egen skyld, på samme måde som de mennesker der ejer bodegaer ofte deltager ligeså meget i festen, som dem der sidder der, hvilket kun kan være mere positivt end at de står ude foran fakta!