Vi ønsker analyse af sammenhæng mellem fart og tilskadekomne i trafiken

Trafikordfører, Kim Christiansen, ønsker at få en afklaring på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den øgede hastighed og flere tilskadekomne i trafikken. Kim Christiansen er bekymret over stigningen i antallet af trafikdræbte og ønsker derfor bedre trafikkontrol for at knække den negative kurve.

- Jeg finder det bekymrende, at der er et stigende antal trafikdræbte på de danske veje. Der er ingen tvivl om, at højere hastighed kan koste flere menneskeliv, men det er i den sammenhæng vigtig at holde sig for øje, at den mere differentierede hastighed ikke i sig selv behøver at være et problem.

Årsagen kan være, at den øgede hastighedsbegrænsning har medført, at mange kører tilsvarende hurtigere, hvilket ikke var meningen med den mere differentierede hastighedsbegrænsning, siger Kim Christiansen dansk folkeparti

- Jeg vil tage kontakt til Transportminister Carina Christensen (K) for at få en forklaring på, hvorfor en rapport om udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken tilsyneladende har været lang tid under vejs, og samtidig bede om en plan for, hvordan vi sikrer, at vi får vendt den negative udvikling i trafiksikkerheden. Det er afgørende for mig, at vi får nedbragt antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken så hurtigt som muligt, siger Kim Christiansen.

Pigevold skal bekæmpes med socialpægagogisk...

"Det er en bekymrende trend, at vi ser flere og flere pigeoverfald. Det er uacceptabelt. Derfor må vi sørge for, at systemerne er gearet til at tage sig af voldelige piger, for deres vold kan ikke sammenlignes med de utilpassede drenges og der skal derfor andre tilbud til." mener retsordfører karina Lorentzen

Pigevold skal bekæmpes med socialpædagogisk
Mandag aften blev atter en pige overfaldet af andre piger – denne gang i Esbjerg. Vi vil hjælpe overfaldspigerne som ofte er usikre og ressourcesvage unge

"Pigernes vold sker overfor dem, de kender, mens drengenes er tilfældig. Så Fru Hansen på gaden behøver ikke frygte dem. Men det er en yderst belastende situation for offeret og ofte indeholder volden grove krænkelser, såsom afklipning af hår, tvungen nøgenhed osv."

En norsk undersøgelse af 40 voldelige piger viser, at alle havde oplevet vold tidligere i deres liv. Desuden ved vi om pigerne, at de ofte kommer fra udsatte familier, har ustabile venskaber,og måske dårlige skolemæssige erfaringer. Kort sagt har de svært ved at honorere de samfundsmæssige krav, for i bund og grund er de usikre og ressourcesvage unge.

"Volden er en reaktion på disse forhold og denne følelse af at være sat udenfor. Det er vigtigt, at vi tidligt identificerer disse piger i skolen og laver en forebyggende indsats, som bl.a. skal være selvværdsopbyggende. Og går det galt, skal vi ikke kun fokusere på volden, men på pigens hele situation med en langvarig indsats med tydeligt nærvær, troværdige voksne og opbygning af tillidsforhold."

"Pigevold er voldsom og skræmmer os, fordi det er piger, der begår den. Til gengæld går den oftest over af sig selv i takt med, at pigerne bliver ældre." siger Karina Lorentzen (SF)

God indlæring vigtigere end rummelighed

"Kun hvis folkeskolen rummer forskellige tilbud, kan den rumme de fleste børn. Derfor bakker Konservative fuldt ud op om undervisningsministerens forslag om bedre mulighed for holddeling i Folkeskolen." Det siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K). Hun peger på, at i dag får hverken de bogligt dygtigste eller dårligste elever niveausvarende undervisning, fordi der er i folkeskolen i dag ikke er mulighed for reel niveaudeling.

"I dag skal man en faglig fællesnævner, der tilgodeser de fleste børn. Men dermed svigter vi både de bogligt dygtigste og dårligste elever – og rummelighedsbegrebet udhuler sig selv," siger Charlotte Dyremose og fortsætter:

"Desværre modsætter Socialdemokraterne sig fortsat at genindføre niveaudelingen i folkeskolen ud fra devisen, formuleret af Ritt Bjerregaard i hendes tid som undervisningsminister: "Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære." Derfor er eneste mulighed at gøre folkeskolen mindre rummelig og give de bogligt dygtigste og dårligste andre tilbud."

Charlotte Dyremose (K) understreger, at hun som udgangspunkt ønsker at fastholde den rummelige folkeskole.

"Folkeskolen er hele samfundets mødested og det fælles grundlag for alle danskere. Ideelt set bør den derfor rumme langt de fleste. Men hvis skolen bliver så rummelig, at det går ud over indlæringen, så må den gode indlæring for de fleste vægte højest."