tirsdag den 16. februar 2010

Socialdemokraterna har en plan...


Socialdemokraterne har en plan. En Plan B for klimaet efter fiaskoen ved klimatopmødet i København. Målet er klart...Verden skal indgå en ambitiøs og bindende klimaaftale ved COP 16 i Mexico.

There is no planet B” stod der på en af de plakater, som klimademonstranterne gik rundt med i København i december. Ingen planet B, og heller ingen plan B før klimatopmødet – det var netop meningen, at en ambitiøs klimaaftale skulle forhandles på plads i København. Fiaskoen i København betyder, at vi bliver nødt til at lave en plan B og føre den ud i livet i en fart.Siger Mette Gjerskov.

Desværre er statsministeren gået i klima-koma, så regeringen leverer ingen initiativer – selvom statsministeren er formand for verdens klimaforhandlinger helt frem til december.

Socialdemokraterne har en række forslag. Vi ved, hvad vi ville gøre, hvis vi havde regeringsmagten lige nu. Vi ville satse massivt på en klimadiplomatisk indsats frem mod COP 16 i Mexico, og vi ville investere i en national klimaplan: Mens vi venter på verden afslutter Mette Gjerskov.
.

onsdag den 10. februar 2010

Kreative børn kræver skoleudvikling her og nu...


Vi er helt enig med Skolerådet i, at elevers alsidige udvikling er vigtig og skal i højere grad prioriteres, end det er tilfældet i dag. siger Pernille Vigsø Bagge

Men jeg er helt uenig i, at svaret på den udfordring er at teste og måle børnene endnu mere, end det sker i dag. I dag er netop de praktisk-musiske fag mange steder kraftigt nedprioriteret, så man kunne jo starte med at sikre, at kommunerne rent faktisk lever op til de fastsatte minimumstimetal i de kreative fag, siger SFs folkeskoleordfører Pernille V Bagge

I stedet for at indbilde sig, at alting kan formaliseres og måles og vejes er det meget vigtigt, at vi skaber en skole, hvor faglighed ikke kun handler om at læse, skrive og regne. Lærerne skal derfor have langt bedre muligheder end i dag for at afprøve forskellige undervisningsformer og mere praksisnær undervisning, så alle elevers evner bringes positivt i spil.

Det er i den forbindelse afgørende for SF, at lærerne får mulighed for efteruddannelse i langt højere grad end det sker i dag. Derfor ser vi gerne Skolerådet afskaffet, så man i stedet kan bruge pengene til at benytte fagkonsulenter på de enkelte skoler. Fagkonsulenterne skal bibringe lærerne den nyeste viden om deres fag og fungere som inspirationskilde og supervisor for lærerne, siger Pernille Vigsø Bagge.
.

lørdag den 6. februar 2010

Europahær er en forrykt tanke...


Søren Espersen, reagerer med lige dele forundring og afstandstagen overfor det tyske forslag om at etablere en fælleseuropæisk hær. Det er den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, som har præsenteret ideen i forbindelse med en sikkerhedskonference i München.

At forsvarsminister Søren Gade åbenbart heller ikke er varm på ideen om en europahær, hvilket vi vil minde ham om næste gang regeringen leger med tanken om at afskaffe forsvarsforbeholdet, for nu har vi et konkret bevis på, hvilke våde drømme i hvert fald nogle af de europæiske stormagter gør sig i forhold til, hvordan de forestiller sig et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde skal ende.

”Jeg bider især mærke i, at Guido Westerwelle henviser til Lissabontraktaten, som han mener baner vejen for en Europahær. Nu har vi aldrig fået den af Dansk Folkeparti krævede afstemning om tiltrædelse til Lissabontraktaten, fordi regeringen påstår, at den ikke fører til suverænitetsafgivelse. Den tyske ide om at etablere en Europahær med henvisning til netop Lissabontraktaten, viser hvor vigtigt det er, at vi bevarer det danske forsvarsforbehold overfor EU og spørger befolkningen, hver gang EU ønsker nye traktater vedtaget,” siger Søren Espersen.

”Vi forventer, at de andre partier er lige så klare som Venstre i deres afstandtagen fra en Europahær, herunder Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, og derfor klart melder ud, at forsvarsforbeholdet aldrig bliver forsøgt fjernet,” slutter Søren Espersen.
.

fredag den 5. februar 2010

Regeringen vil tillade stoffet thrombin(Kødklister) i Dansk kød...

Regeringen, med fødevareministeren i spidsen, vil gennemføre et EU-forslag om at tillade stoffet thrombin i dansk kød. Men det er et flertal i folketinget imod. I et samråd her til morgen er det blevet pålagt ministeren at stemme imod i EU. Pia Olsen Dyhr finder det helt uacceptabelt at regeringen vil forringe danskernes madkvalitet og er derfor glad for at flertallet har rejst sig mod regeringen.

Fødevareministeren opfører sig som en grædekone, og ser sig nødsaget til at mindske vores madkvalitet og tillade kødklister. Ministeren burde træde i karakter for at sikre danske forbrugeres madkvalitet. Men endnu engang læner hun sig tilbage for industriens interesser. Derfor er det glædeligt at et flertal nu er samlet mod regeringen og dermed tvinger ministeren til at stemme imod EU’s forslag til godkendelse af thrombin i fødevarer, udtaler SFs forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr

Nu har flertallet anbefalet ministeren at stemme i mod i EU, og det har Danmark jo mulighed for at gøre, fordi vi gerne vil sikre en ordentlig kødkvalitet til danskerne. Det står naturligvis de andre medlemslande frit for at stemme for, og skulle et flertal gøre det og Danmark dermed tvinges til at tillade thrombin, ja så skal kødklisterprodukterne udtrykkeligt mærkes, så der absolut ingen tvivl er om at det er sammeklistret kød.

Hvis ministeren vil mærke kødet i stedet for at forbyde det, så bør hun mærke det med et kæmpestort fedt rødt mærke - hvor der klart står kødklister. Så ved forbrugerne hvad de får - og jeg føler mig overbevist om at forbrugerne så vil fravælge produktet, afslutter Pia Olsen Dyhr
.

torsdag den 4. februar 2010

Rugmarken kollegiet er ved at blive ødelagt af socialt belastede unge...


De studerende skal ikke have deres studieliv ødelagt af kriminelle på kollegierne. Derfor skal kommunerne holde op med at anvise de tungest socialt belastede unge til kollegieværelser og ungdomsboliger.

Det siger Konservatives uddannelsesordfører Rasmus Jarlov, efter at det er kommet frem, at kommunerne de seneste fem år i stigende grad har gjort brug af deres anvisningsret til almene ungdomsboliger og sendt kriminelle ind på kollegierne.

Kollegierne er til for at skabe et godt studiemiljø. De studerende hverken kan eller skal fungere som socialarbejdere, der skal resocialisere tunge kriminelle, siger Jarlov.

Ifølge Danmarks Radio har studerende på Rugmarken Kollegiet i København måtte finde sig i lidt af hvert fra deres nye naboer. Vilde fester, høj musik og en konstant gøende kamphund er blandt de gener, som allerede har fået en af de studerende til at flytte.

De tunge kriminelle må henvises til socialt boligbyggeri, hvor de vil passe bedre ind. Hårdkogte kriminelle hører ikke hjemme på kollegier. Det håber jeg kommunerne og boligforeningerne indser, siger Rasmus Jarlov.
.

onsdag den 3. februar 2010

Vindmøller behøver mere plads, nyt testcenter åbner i....


Miljøministeriet tager nu fat på anden del af indsatsen for at finde tilstrækkelige arealer til test af vindmøller for at fastholde Danmarks førerposition på markedet.Landets kommuner kan nu byde ind med arealer, som de vurderer egnet til fabrikanttestpladser. De såkaldte fabrikanttestpladser behøver kun at have plads til to testvindmøller.

Målet er blandt andet at finde plads til 15-20 prototypetestmøller og serie-0 vindmøller, der alle skal have god plads, god vind og få naboer. Prototypen er den første ikke-seriefremstillede mølle af en ny type, mens 0-serien er den første mindre produktionsserie af en ny mølletype.

Bevarer grønne jobs
- Regeringen ønsker at bevare vindmølleindustrien i Danmark, og det betyder, at den skal have mulighed for at forske og udvikle sig i takt med fremtidige behov. Jeg håber, at mange kommuner vil være interesserede i at være med i denne højteknologiske udvikling og forsøge at finde arealer til fabrikanttestpladserne. Når det lykkes, og med det planlagte nationale testcenter i Thy, så har vi gjort alt, hvad vi planlægningsmæssigt kan for at sikre grønne jobs og Danmarks førerposition på vindmøller, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Første del af indsatsen var at finde et egnet areal til et nationalt testcenter, hvor mange møller kan stå på stribe, så man blandt andet kan teste effekten af mølleparker og gennemføre forskning. Det nationale testcenter planlægges placeret i Østerild i Thy, hvor der kan stå syv store vindmøller på stribe.

Fabrikanttestpladserne er arealer, som vindmøllefabrikanterne selv skal købe og bruge til at teste deres produkter. Staten hjælper med planlægningen for at sikre, at vindmølleindustriens behov for testfaciliteter kan opfyldes.

Kommunerne kan komme med forslag til testpladser frem til den 19. marts 2010, hvorefter forslagene vil blive vurderet af By- og Landskabsstyrelsen.
.