mandag den 31. august 2009

Børn til misbruger skal have den bedste hjælp...


”Et barn, der fødes med abstinenser, får en utrolig dårlig start på livet. Vi er positive over for ethvert tiltag, der kan sikre barnet det bedst mulige udgangspunkt i livet. Hvis øget tvang over for gravide misbrugere er til barnets bedste, så er vi derfor åbne over for muligheden".

Det siger Vivi Kier, socialordfører for Konservative, i en kommentar til en artikel i Kristeligt Dagblad i dag. I artiklen argumenter overlæge May Olofsson for tvangsbehandling af gravide misbrugere, hvis alle andre muligheder er opbrugt.

Vivi Kier vil dog vente med at tage endelig stilling til forslaget, indtil der foreligger en evaluering af de undersøgelser, som Socialministeriet og Sundhedsministeriet har sat i gang vedr. den norske model, der netop bruger tvangsindlæggelser.

”Med forslaget følger en risiko for, at den gravide kvinde slet ikke kontakter systemet af angst for at blive tvangsbehandlet,” siger Vivi Kier og fortsætter:

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe – men hvis moderen gemmer sig, kan vi ikke nå barnet. Og så er det lille barn i en endnu mere trist og udsat situation".

.

tirsdag den 18. august 2009

Cigaretter SF vil hæve prisen til 50 kr

SF's reaktion på dagens zaperaundersøgelse, der viser at dyrere cigaretter vil få flere til at kvitte smøgerne. Dagens Zaperaundersøgelse af rygernes holdning til at prisen sættes op til 50 kr. For en pakke cigaretter er opmuntrende læsning for alle der holder af danskere, og som gerne vil have de lever længere.

Det er nu bekræft igen, at prisstigningen er den vigtigste faktor for at få mennesker til at stoppe eller ryge mindre. Og hvad der er endnu mere opmuntrende er, at det kan få de helt unge til at kvitte smøgerne.
Vi støtter helhjertet forebyggelseskommisionens forslag om at hæve prisen til 50 kr. så hurtigt som muligt. "Hvert år dør omkring 14.000 mennesker af rygning, hvilket svarer til et 11. september angreb hver 3. måned i Danmark. Det er helt uacceptabelt, og der er ingen grund til at så mange helt unge mennesker har råd til at starte med at ryge - samtidig med at det i dag er muligt at købe cigaretter på hvert et gadehjørne," siger SF’s sundhedsordfører Karl H. Bornhøft.

Og fortsætter "en prisstigning på smøger kunne samtidig spare samfundet for 4.5 mia. kroner årligt, fordi sygeligheden mindskes bl.a. pga. færre dødsfald og borgere med hjertekarsygdomme.
" Som politikere er det vores opgave at beskytte borgerne fra sundhedsskadelige stoffer – vi kan ikke bare se gennem fingrer med at så mange mennesker bliver syge og dør af tobak.

Derfor vil jeg nu spørge Ministeren for sundhed og forebyggelse, om Zaperaundersøgelse giver anledning til nye overvejelser i forhold til regeringens bebudede handlingsplan på forebyggelsesområdet. Det kan ikke passe at så mange liv skal gå op i røg"". slutter Karl H. Bornhøft Sundhedsordfører for det medicinske område, sundhedsfremme og forebyggelse, samt Praksis sektoren for SF.
.

torsdag den 6. august 2009

Mobilen tager danskerna med, når de rejser ud...


To tredjedele af danskerne med mobiltelefon tager telefonen med, når de besøger udlandet.
– Danskerne vil meget gerne bruge mobilen, når de er i udlandet. Derfor er det vigtigt og positivt, at vi med EU's nye regler har fået betydeligt lavere priser for at bruge mobiltelefonen i andre EU-lande, siger videnskabsminister Helge Sander.

Danmarks Statistik har for Videnskabsministeriet undersøgt danskernes brug af mobiltelefonen i udlandet. Af de adspurgte med mobiltelefon siger 63 procent, at de inden for det sidste år har haft en mobiltelefon med til udlandet.

Af de, der har haft en mobiltelefon med til udlandet, siger 10 procent, at det var en arbejdsmobiltelefon, 78 procent har haft deres private mobiltelefon med. De sidste 12 procent havde både en privat- og en arbejdstelefon med.

Af de, der har haft en mobiltelefon med til udlandet inden for de sidste tre måneder, anvendte 75 procent mobiltelefonen til at foretage opkald eller modtage opkald. 85 procent sendte sms- eller mms-beskeder.

EU vedtog i juni en ny forordning vedrørende mobiltelefoni. Den betyder, at priserne for at bruge mobiltelefonen mellem EU-lande er faldet. For eksempel er prisen for at sende sms fra et andet EU-land til Danmark faldet fra cirka 2,50 kr. til omkring 1 kr. her i sommer.
.