fredag den 12. december 2008

Falske Lægemidler


EU Kommissionen har netop præsenteret sit længe ventede forslag til en ny lægemiddelslovgivning. Forslaget er blevet udskudt en del gange på grund af interne uenigheder i Kommissionen. Men det netop præsenterede forslag ser fornuftigt ud, mener Karin Riis-Jørgensen.

- Jeg hilser forslaget velkomment, da det er et vigtigt skridt på vejen i bekæmpelse af forfalskede lægemidler. Et af konfliktpunkterne har været, at man i kampen mod forfalskede lægemidler ville komme til at begrænse mulighederne for parallel import. Men kommissæren afviste i dag, at det ville blive tilfældet. Der skal blot stilles større krav til parallel-importørerne.

Dette glæder Karin Riis-Jørgensen, der er fortaler for parallel import af medicin, fordi det sikrer forbrugerne større udbud og billigere priser på medicin.

- Jeg arbejder selv meget ihærdigt for at bekæmpe piratkopiering og forfalskning af lægemidler, men det er ikke parallel import, der bidrager til forfalskede lægemidler. Parallel-importørerne skal naturligvis opfylde de samme betingelser som fabrikanterne. Parallel-importørerne har lov til at lægge information i pakken på forskellige sprog, men selve emballagen, som for eksempel pillen er i, må aldrig brydes.

- Herudover glæder det mig, at det vil blive muligt for medicinalindustrien, at levere yderligere information til forbrugerne. Reklame for lægemidler vil stadig være forbudt, men jeg tror på, at lægemiddelproducenter kan bidrage til at skabe oplyste forbrugere. De fleste mennesker søger alligevel selv information, for eksempel på internettet, og fabrikanterne ligger ofte inde med mange oplysninger efter omfattende undersøgelser af netop deres produkter.

Jeg vil følge forslaget tæt og holde øje med, at vi ender med både sikkert medicin, parallel import, der øger konkurrencen og ikke mindst oplyste forbrugere afslutter Karin Riis-Jørgensen fra Venstre
.

fredag den 5. december 2008

Ekstra indsats før mennesker mister boligen

”At miste sin bolig kan ofte være begyndelsen på en social deroute. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, at mennesker sættes på gaden – særligt i de sager, hvor der er mindre børn involveret.”

Det siger socialordføre Vivi Kier, i en kommentar til, at nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at danskere i stigende grad bliver sat ud af deres bolig med hjælp fra fogeden. Vivi Kier oplyser, at Konservative under satspuljeforhandlingerne havde særligt fokus på at afhjælpe udsættelse af lejere.

”Der er lovforslag på vej, der netop skal forhindre, at mennesker må forlade deres bolig som følge af dårlig økonomi. Forslaget går på flere ben: Fra huslejehjælp til økonomisk rådgivning og hjælp til at finde en billigere bolig,” siger Vivi Kier og fortsætter.

”Der er tale om endnu et område, hvor det har stor virkning at gribe ind, før skaden er sket. Ikke mindst af hensyn til de børn, der ellers vil opleve, helt bogstaveligt, at miste deres trygge rammer. Det er et alvorligt problem, som jeg vil følge meget nøje.”

søndag den 16. november 2008

Isolation skal frem i lyset


”Det er helt urimeligt, at fanger kan blive sendt måneder, ja år i isolation i danske fængsler uden at der er kontrol med det”, siger retsordfører Karina Lorentzen, som er forarget over, at justitsministeren ikke mener, at der er noget problem i, at indsatte ”smides i hullet” uden at få at vide hvorfor og hvor længe. SF’s retsordfører understreger, at hun udmærket forstår, at det kan være nødvendigt at sætte fanger i isolation, f.eks. hvis de er til fare for andre indsatte.

”Hvis der er en god grund til, at en indsat må i isolation et stykke tid, er der jo ikke noget problem i, at en dommer får sagen på sit bord først, for vi skal sikre os, at man ikke kan blive sendt i ”hullet” uden kontrol og uden tidsbegrænsning på”, siger Karina Lorentzen. Og er chokeret over oplysninger om, at en indsat i et dansk fængsel har siddet i isolation over en periode på 2½ år.

”Danmark bliver i forvejen kritiseret for vores brug af isolation, og vi ved, at selv kortere tid i isolation er en voldsom mental belastning for et menneske, så vi skal have det her under kontrol”, siger Karina Lorentzen og tilføjer:

”Dømte kriminelle skal sidde i fængsel, men de skal ikke komme ud af fængslerne med en psykiatrisk diagnose, fordi de har siddet i isolation. Det er regeringen åbenbart ligeglad med”, siger Karina Lorentzen.

fredag den 31. oktober 2008

Overraskende nyt i sagen om Blekingegadebanden


Nye oplysninger tyder på, at Justitsministeriet i 1983 ikke ønskede at få udleveret to palæstinensere, der var mistænkt for at stå bag et millionrøveri i Lyngby, fra Frankrig. Venstres retsordfører Kim Andersen vil have afklaret, om det er korrekt.

Jeg er overrasket over at høre, at der nu er kommet oplysninger frem, som peger i retningen af, at Justitsministeriet ikke ønskede at få de to mistænke udleveret. Derfor er vi nødt til at have fuld klarhed over, om det har været tilfældet.

Jeg forventer derfor, at de nye oplysninger vil indgå i PET-kommissionens undersøgelse, som er i gang. Hvis det ikke er tilfældet, må ministeren sørge for, at der efterfølgende bliver lavet en særskilt undersøgelse.

Den danske befolkning fortjener at få at vide, hvad der skete dengang og hvorfor, selvom det nu er mange år siden. Igennem årene har debatten om Blekingegadebanden været fyldt med mange beskyldninger i alle mulige retninger, og jeg ser derfor frem til at undersøgelsen bliver afsluttet. Det vil kun være til gavn for retsfølelsen hos befolkningen.
.

tirsdag den 7. oktober 2008

Skatteministeren fast på løfte om opgivelse af det danske spillemonopol


Mikkel Dencker er tilfreds med, at skatteminister Kristian Jensen omsider indser urimeligheden i det danske spillemonopol, og nu er parat til at opgive monopolet og lade andre aktører komme ind på markedet.

- Vi har i årevis kæmpet for en liberalisering af spilleområdet. Danske Spils monopol hverken kan eller skal opretholdes i en tid, hvor kunderne kan anvende internettet og gør det i stadigt større omfang. I stedet bør vi fokusere på at finde en model, der gør det attraktivt for spillefirmaerne at nedsætte sig i Danmark, og hvor en del af disse firmaers overskud kommer til at gå til at finansiere de mange gode formål, som i dag understøttes gennem Danske Spils overskud, siger Mikkel Dencker skatteordfører (DF).

- Vi går naturligvis efter en model, der giver et lige så stort provenu til statskassen og modtagerorganisationen som den nuværende model, siger Mikkel Dencker.
Mikkel Dencker henleder samtidig opmærksomheden på, at Dansk Folkeparti allerede i foråret fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget, der indebar et brud med det danske spillemonopol.

- Alle andre partier var på det tidspunkt imod forslaget, men alle var også enige om, at noget skulle gøres, og det kan kun glæde mig, at Kristian Jensen nu synes at være kommet så vidt, at han er parat til at slagte denne hellige ko. I Dansk Folkeparti forventer vi nu en hurtig afvikling, og vi vil holde skatteministeren fast på hans løfter. Sker der ikke noget inden for en overskuelig horisont, vil vi genfremsætte vores forslag. Det er på høje tid, at spilleområdet liberaliseres i Danmark, siger Mikkel Dencker.
.

lørdag den 27. september 2008

STOP for transfedtsyre i maden nu


Kunstige transfedtsyrer skal udfases i Europa, siger Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Niels Busk, som reaktion på Kommissionens hvidbog om ernæring. Europa-Parlamentet bakker op om kravet, som blev vedtaget af et flertal under dagens afstemning.

- Danske forskere har bevist, at transfedtsyrer skader menneskekroppen og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor bør mængden af transfedt i fødevarer reduceres til et minimum. I Danmark har fødevarer med mere end 2 % transfedtsyrer i fedtet været forbudt siden 2004. Og dette bør være gældende i hele EU.

- Hidtil har de enkelte lande selv kunne sætte grænsen for, hvor meget transfedt man tillod i madvarer. Danmark er det eneste land, som har forbudt mere end 2 % transfedtsyrer, men flere lande overvejer at følge efter.

- De samme forskere fandt endvidere frem til at indholdet af transfedtsyrer varierede voldsomt i fastfood i forskellige lande. Det fik efterfølgende McDonalds til at fjerne transfedt fra sin mad i Europa og USA. Det viser jo, at det godt kan lade sig gøre. Det er på høje tid, at den danske lovgivning overføres til hele EU afslutter Niels Busk.
.

torsdag den 18. september 2008

En sejr for den danske terrorlovgivning


Det er en stor sejr for den danske terrorlovgivning, at Østre Landsret i dag idømte ubetingede og betingede fængselsstraffe til seks af personerne bag t-shirt-firmaet Fighters and Lovers. Fem ud af seks landsretsdommere fandt det bevist, at Fighters and Lovers har ydet støtte til terrorbevægelserne PFLP og FARC.

- Det er utrolig vigtigt, at vi nu har fået slået fast, at vi i Danmark finder det totalt uacceptabelt, at støtte organisationer på EU's terrorliste. Desuden vil jeg gerne mane den misforståelse i jorden, at der blot skulle være tale om harmløst salg af t-shirts som det er blevet fremstillet. Der er tale om personer, der kynisk og målrettet har ønsket at støtte terrorbevægelser, der er kendt for mord og kidnapninger, siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

- Med dagens dom har vi understreget, at vi i Danmark har absolut nul-tolerance overfor terror. Det gælder både, hvis man planlægger terror indenfor landets grænser eller yder støtte til terrorisme i udlandet afslutter Søren Pind
.

søndag den 14. september 2008

Obligatorisk Børnehave for sprogsvage børn


"Det er trist at opleve, at et barn fra den første dag i børnehaveklassen står uden for fællesskabet, fordi det ikke kan snakke med sine klassekammerater. Og det er rigtigt skidt for et barns fremtidige uddannelsesmuligheder, hvis det ikke kan modtage den grundlæggende indlæring på grund af sprogvanskeligheder.

Vi kan ikke være bekendt ikke at gøre noget. Vi skal have alle børn med fra den første dag i folkeskolen – derfor bliver vi i nogle tilfælde nødt til at gribe ind flere år i forvejen og i tide sørge for, at de lærer at tale et alderssvarende dansk."

Det siger den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose. Hun foreslår derfor følgende:
1) Sprogscreening skal være obligatorisk – så alle børn SKAL sprogscreenes i 3-årsalderen.

2 ) Kommunens forpligtelse til at følge op på sprogscreeningen overfor børn, der ikke er i dagtilbud, skal tydeliggøres.

3 ) Det skal være lovpligtigt, at tage imod det efterfølgende sprogtilbud, såfremt det viser sig, at der er behov herfor.

4) Hvis ikke det efterfølgende sprogtilbud medfører markante forbedringer, skal barnet senest i 4 års alderen, og gerne tidligere, i daginstitution.

"Vi har indført sprogscreening som et tilbud. Vi har indført læreplaner i børnehaven. Nu er det på tide at koble de to og gøre det mere konsekvent," siger Charlotte Dyremose.

Hun hæfter sig ved, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) har besluttet at sende en omrejsende Task Force rundt til landets skoler. Eksperterne i gruppen skal hjælpe skolerne til at udvikle undervisningen af tosprogede.

"Det er fint initiativ, der fortjener opbakning. Men i fremtiden bør vi også satse på at kurere frem for at symptom-behandle," siger Charlotte Dyremose og understreger:

"Vi skal have fat om de sprogsvage børn så tidligt som muligt, så sproget fremover hverken er en hindring for venskab eller for indlæring."

fredag den 5. september 2008

Gang i de europæiske havne


To gange tidligere har Europa-Parlamentet skudt Kommissionens forslag til havnedirektiv ned. Men nu bakker Europa-Parlamentet op om Kommissionens nye handlingsplan til havnepolitikken, der går lidt mere forsigtigt frem, siger Venstres medlem af Europa-Parlamentets Transportudvalg, Anne E. Jensen.

- 90 procent af alle varer, der handles mellem EU og resten af verden kommer via de europæiske havne. Europa har brug for et netværk af effektive havne og ekstra kapacitet. Derfor er det godt, at Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for at øge havnenes kapacitet og effektivitet, samtidig med at der tages hensyn til miljø og sikres fri konkurrence på lige fod mellem havnene.

- Kommissionens handlingsplan indeholder en præcisering af, hvordan EU's miljølovgivning skal tolkes i forhold til udvidelse af havnene og retningslinjer for brug af statsstøtte. Det er vigtige elementer i at gøre de europæiske havne endnu mere effektive og dynamiske.

torsdag den 4. september 2008

STOP afhængigheden af Rusland


"Rusland er uforudsigeligt og man ved aldrig, hvem som er den næste, der står for skud. For at undgå at det i fremtiden bliver EU, må vi gøre noget nu" udtaler Konservatives EP-medlem Christian Rovsing.

"Rusland er EU´s vigtigste energileverandør, og det er problematisk med en så stor afhængighed af ét land. Især når dette land bruger energiforsyninger som udenrigspolitisk magtvåben og ikke respekterer demokratiske naboer, som invasionen af Georgien viste. Rusland er uforudsigeligt og man ved aldrig, hvem som er den næste, der står for skud. For at undgå at det i fremtiden bliver EU, må vi gøre noget nu" udtaler det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Christian Rovsing.

Georgien er en vigtig samarbejdspartner for EU´s energisikkerhed, da Georgien kan udgøre et alternativ til transport af energi gennem Rusland. EU´s behov for import af energi vil kun blive større i fremtiden, derfor bliver vi nødt til at sikre energileverancer udenom Rusland indtil EU på sigt kan blive selvforsynende med energi.

Christian Rovsing forventer derfor, i lyset af den russiske okkupation, at EU forpligter sig politisk såvel som budgetmæssigt til at gennemføre Nabucco-rørledningsprojektet. Dette rørledningsprojekt vil gå gennem georgisk territorium og sikre EU energileverancer uden om Rusland. Et projekt som kan være med til at reducere EU´s energiafhængighed af Rusland.
.

onsdag den 3. september 2008

Uden aftale om Femern Bælt-forbindelse


Dansk Folkeparti tilslutter sig ikke aftalen om Femern Bælt-forbindelsen. Det sker ikke ud fra en principiel modstand mod en fast forbindelse om Femern Bælt, men alene på grund af betingelserne for aftalen, understreger trafikordfører Kim Christiansen.

- Den løsning, som et flertal i Folketinget er nået frem til omkring etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt, svarer til at sælge elastik i metermål. Man ved ikke om broen kommer til at koste 40 eller 50 mia. kr., og vi ved ikke, hvilken broløsning det ender med, siger Kim Christiansen, der dermed hentyder til, at det endnu er uafklaret om den billigste løsning en såkaldt skråstagsbro er forsvarlig under hensyntagen til skibsfarten.

- Dansk Folkeparti har to gange foreslået at genforhandle den oprindelige aftale med Tyskland om etablering af Femern Bælt-forbindelsen. Det er ikke rimeligt at hele finansieringen for broforbindelsen kommer til at hvile på danske skuldre. Der burde have været en anden fordelingsnøgle. Selvom broen skal være brugerfinansieret, så kan den i sidste ende gå hen og blive så dyr, at regningen havner hos de danske skatteydere, og det kan vi ikke acceptere.

- Der er ganske enkelt så stor usikkerhed forbundet med det her projekt, at vi umuligt kan tilslutte sig det. Kim Christiansen peger samtidig på, at Dansk Folkeparti hellere havde brugt energi og kræfter på at forbedre infrastrukturen i Danmark.

- Vi har mange infrastrukturelle udfordringer i Danmark. Det synes jeg, vi skulle have fokuseret på før, vi kastede os over et prestigeprojekt, som i første række kommer svenskere og tyskere til gavn, fastslår Kim Christiansen.

tirsdag den 12. august 2008

FN-fredsbevarende styrker i Georgien uden tropper fra involverede parter


Vi tager på det kraftigste afstand fra Ruslands militære aggression over for Georgien og foreslår, at der indsættes en FN-fredsbevarende styrke, som ikke omfatter tropper fra de involverede parter.

- Ruslands aggression imod Georgien er dybt kritisabel. Intet kan retfærdiggøre den magtanvendelse, som vi har set fra det russiske militærs side. Det har først til mange ulykkelige drab på civile og massive ødelæggelser, siger forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, der betegner situationen i Kaukasus som sprængfarlig med stor betydning for hele Europa.

- Konflikterne i Kaukasus skal løses ad politisk vej, ikke militær. Det gælder også den fremtidige status for Sydossetien og Abkhasien. EU må engagere sig langt kraftigere i området og bl.a. give Georgien et perspektiv på EU-medlemskab, siger Holger K. Nielsen.

SF’s Hovedbestyrelses tager på det kraftigste afstand fra den russiske militære aggression overfor Georgien i følgende udtalelse.

Udtalelse om Georgien fra SF’s Hovedbestyrelse 11. august 2008

"SF’s Hovedbestyrelse tager på det kraftigste afstand fra den russiske militære aggression overfor Georgien. Intet kan retfærdiggøre den magtanvendelse, som det russiske militær har udøvet med mange civile tab og ødelæggelser til følge.

Vi opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile, hvor Rusland trækker alle tropper ud af Georgien. Der skal indsættes en FN-fredsbevarende styrke, som ikke omfatter tropper fra de involverede parter.
Den fremtidige status for Sydossetien og Abkhasien kan kun afklares ad politisk vej, hvilket lægger et særligt ansvar på FN og EU. Det er nødvendigt, at EU bruger al sin styrke til at tilskynde Rusland til et kompromis i FN’s sikkerhedsråd.

Den sprængfarlige situation i Kaukasus er en anliggende med stor betydning for hele Europa. Derfor må EU engagere sig langt kraftigere i området. De eksisterende samarbejdsaftaler skal intensiveres og der skal gives et perspektiv om EU-medlemskab. Samtidig må EU i sin Ruslands-politik være langt mere kritisk overfor Ruslands manglende interne demokrati og aggressive udenrigspolitik, ligesom Ruslands opfattelse af sine nabolande som "russisk interessesfære" på ingen måde kan accepteres."
.

mandag den 21. juli 2008

Eu skal sikre ytringsfrihedpå nettet


Flere autoritære stater som Iran, Kina og Nordkorea censurerer og blokerer for tjenester på internettet. Censur krænker menneskerettigheder, og derfor fremlægger den liberale gruppe i Europa-Parlamentet i dag et forslag til et direktiv, der skal sikre, at europæiske virksomheder overholder basale menneskerettigheder, når de driver virksomhed i censurerende lande.
Karin Riis-Jørgensen, (V) er en af initiativtagerne til forslaget (EU Global Online Freedom Act).

- Vi har set søgemaskiner som Google og Yahoo! gå på kompromis med vores vestlige værdier ved at censurere deres søgemaskiner, f.eks. i Kina. Vi har også set Yahoo! udlevere oplysninger til den kinesiske regering om en kinesisk journalist, der havde skrevet kritisk om regeringen på internettet. Dette er i strid med basale menneskerettigheder.

- Vi har taget dette initiativ for at give europæiske virksomheder retningslinier og minimumsstandarder, som de kan bruge, når de skal operere i de censurerende lande, så de ikke bliver underlagt uacceptable vilkår.

- Vi i Europa må agere som rollemodel og kæmpe for at bevare vores menneskerettigheder og vores ytringsfrihed. Dette kan f.eks. gøres ved, at censur er med på dagsordnen, når EU indgår handelsaftaler. Det er en måde at råbe disse regeringer op på. De europæiske regeringer kan også tage censur med i betragtning, når der deles ulandsbistand ud og stille krav til de censurerende stater siger Karin Riis-jørgensen (V).

torsdag den 10. juli 2008

Bedre tog i Europa


Ny EU-lovgivning skal sikre europæerne bedre togdrift og forhåbentlig forebygge fremtidige IC4-skandaler. Europa-Parlamentet har i dag besluttetat det fælles europæiske agentur for togsikkerhed i fremtiden skal lave fælles godkendelse af tog. En sejr for togpassagererne, siger Venstres medlem af Europa-Parlamentets transportudvalg Anne E. Jensen.

- Det fælles europæiske togagentur vil forhindre at vi i fremtiden kommer til at opleve den farce, som vi nu ser med leveringen af IC4-tog til Danmark. Som det ser ud i dag, er det Trafikstyrelsen i Danmark, som alene skal stå op imod de store togproducenter i Europa. Ved at samle kræfterne i Europa vil det fælles europæiske agentur få langt flere muskler til at sætte kravene til togproducenterne.
Vi skal have flere standardtog i EU, så vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang vi skal have nye tog. På den måde er der også større sandsynlighed for at vi får de bestilte tog leveret til tiden.

- Der er også brug for at der kommer ens standard for togskinner, strøm og signaler i hele Europa. Det fælles EU-signalsystem er også en del af den nye lovgivning. Det vil lette togtrafikken i Europa, hvor hvert land i dag har vidt forskellige systemer siger Anne E. Jensen medlem af Europa-Parlamentets transportudvalg

tirsdag den 24. juni 2008

Vi ønsker analyse af sammenhæng mellem fart og tilskadekomne i trafiken


Trafikordfører, Kim Christiansen, ønsker at få en afklaring på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den øgede hastighed og flere tilskadekomne i trafikken. Kim Christiansen er bekymret over stigningen i antallet af trafikdræbte og ønsker derfor bedre trafikkontrol for at knække den negative kurve.

- Jeg finder det bekymrende, at der er et stigende antal trafikdræbte på de danske veje. Der er ingen tvivl om, at højere hastighed kan koste flere menneskeliv, men det er i den sammenhæng vigtig at holde sig for øje, at den mere differentierede hastighed ikke i sig selv behøver at være et problem.
Årsagen kan være, at den øgede hastighedsbegrænsning har medført, at mange kører tilsvarende hurtigere, hvilket ikke var meningen med den mere differentierede hastighedsbegrænsning, siger Kim Christiansen dansk folkeparti

- Jeg vil tage kontakt til Transportminister Carina Christensen (K) for at få en forklaring på, hvorfor en rapport om udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken tilsyneladende har været lang tid under vejs, og samtidig bede om en plan for, hvordan vi sikrer, at vi får vendt den negative udvikling i trafiksikkerheden. Det er afgørende for mig, at vi får nedbragt antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken så hurtigt som muligt, siger Kim Christiansen.

tirsdag den 17. juni 2008

Pigevold skal bekæmpes med socialpægagogisk...


"Det er en bekymrende trend, at vi ser flere og flere pigeoverfald. Det er uacceptabelt. Derfor må vi sørge for, at systemerne er gearet til at tage sig af voldelige piger, for deres vold kan ikke sammenlignes med de utilpassede drenges og der skal derfor andre tilbud til." mener retsordfører karina Lorentzen

Pigevold skal bekæmpes med socialpædagogisk
Mandag aften blev atter en pige overfaldet af andre piger – denne gang i Esbjerg. Vi vil hjælpe overfaldspigerne som ofte er usikre og ressourcesvage unge

"Pigernes vold sker overfor dem, de kender, mens drengenes er tilfældig. Så Fru Hansen på gaden behøver ikke frygte dem. Men det er en yderst belastende situation for offeret og ofte indeholder volden grove krænkelser, såsom afklipning af hår, tvungen nøgenhed osv."

En norsk undersøgelse af 40 voldelige piger viser, at alle havde oplevet vold tidligere i deres liv. Desuden ved vi om pigerne, at de ofte kommer fra udsatte familier, har ustabile venskaber,og måske dårlige skolemæssige erfaringer. Kort sagt har de svært ved at honorere de samfundsmæssige krav, for i bund og grund er de usikre og ressourcesvage unge.

"Volden er en reaktion på disse forhold og denne følelse af at være sat udenfor. Det er vigtigt, at vi tidligt identificerer disse piger i skolen og laver en forebyggende indsats, som bl.a. skal være selvværdsopbyggende. Og går det galt, skal vi ikke kun fokusere på volden, men på pigens hele situation med en langvarig indsats med tydeligt nærvær, troværdige voksne og opbygning af tillidsforhold."

"Pigevold er voldsom og skræmmer os, fordi det er piger, der begår den. Til gengæld går den oftest over af sig selv i takt med, at pigerne bliver ældre." siger Karina Lorentzen (SF)

torsdag den 12. juni 2008

God indlæring vigtigere end rummelighed


"Kun hvis folkeskolen rummer forskellige tilbud, kan den rumme de fleste børn. Derfor bakker Konservative fuldt ud op om undervisningsministerens forslag om bedre mulighed for holddeling i Folkeskolen." Det siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K). Hun peger på, at i dag får hverken de bogligt dygtigste eller dårligste elever niveausvarende undervisning, fordi der er i folkeskolen i dag ikke er mulighed for reel niveaudeling.

"I dag skal man en faglig fællesnævner, der tilgodeser de fleste børn. Men dermed svigter vi både de bogligt dygtigste og dårligste elever – og rummelighedsbegrebet udhuler sig selv," siger Charlotte Dyremose og fortsætter:

"Desværre modsætter Socialdemokraterne sig fortsat at genindføre niveaudelingen i folkeskolen ud fra devisen, formuleret af Ritt Bjerregaard i hendes tid som undervisningsminister: "Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære." Derfor er eneste mulighed at gøre folkeskolen mindre rummelig og give de bogligt dygtigste og dårligste andre tilbud."

Charlotte Dyremose (K) understreger, at hun som udgangspunkt ønsker at fastholde den rummelige folkeskole.

"Folkeskolen er hele samfundets mødested og det fælles grundlag for alle danskere. Ideelt set bør den derfor rumme langt de fleste. Men hvis skolen bliver så rummelig, at det går ud over indlæringen, så må den gode indlæring for de fleste vægte højest."

torsdag den 29. maj 2008

Nej til kvinde-kvorter


Vi siger nej til tvungne kvinde-kvoter, men ja til faglighed og frivillighed i erhvervslivet. Derfor mener Venstre også, at oppositionens forslag om at tvinge virksomheder til at optage en bestemt andel kvinder i deres bestyrelser er helt absurd, siger Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen om forslaget, der behandles i Folketinget.

- Oppositionens forslag kan ses som en opfølgning på Helle Thorning-Schmidts udtalelse om at lukke børsnoterede virksomheder, der om fire år ikke har 40 procent kvinder på bestyrelsesposterne. For Venstre, som hylder frihedens princip, er det et forslag, som vidner om en uhørt centralistisk og formynderisk tankegang.

- Vi ønsker bestemt flere kvinder på topposter i erhvervslivet. Men det skal være op til aktionærerne selv at vurdere, hvilke personer man anser for bedst egnede til at lede virksomheden. Der er jo nærmest tale om en indgriben i den private ejendomsret, når venstrefløjen med denne 'vi ved bedst'- holdning ønsker at begrænse aktionærernes ledelsesret.

- Forslaget nedgør desuden de kvinder, som uagtet kvoter, har formået at skabe sig en karriere. Det må altid være de faglige kvalifikationer og indsats og ikke kønnet, der skal være afgørende for ens muligheder.

- Vi støtter ligestillingsministerens initiativ om, at virksomhederne frivilligt kan tilmelde sig et charter og dermed binde sig til en fast målsætning. Det er gennem frivillighed og sikring af lige muligheder for kvinder og mænd i for eksempel uddannelsessystemet samt barsels- og lønforhold, at man fremmer kvinder på topposter, siger Jacob Jensen fra venstre.

torsdag den 15. maj 2008

Kræver loft over klassestørrelser


Som et af partierne bag gymnasiereformen er Vi stærkt bekymrede for, at stigende klassestørrelser vil gå ud over kvaliteten i gymnasierne

I Information kan man i dag læse, at antallet af elever i landets gymnasieklasser forventes at stige voldsomt efter sommerferie. Vi ser med stor bekymring på udviklingen og kræver et loft over klassestørrelsen. Ellers frygter SF’s uddannelsesordfører, Nanna Westerby, at det vil gå ud over det faglige niveau i gymnasiet.
- "Det siger sig selv, at flere elever i klasserne giver den enkelte elev mindre tid med læreren. Det forringer det faglige niveau og øger frafaldsprocenten, som allerede i dag er alt for høj på ungdomsuddannelserne", siger Nanna Westerby.
Vi er særligt bekymret over, at klassestørrelserne har været stigende igennem flere år og mener, at netop denne tendens kalder på hurtig politisk handling.
- "Klassekvotienterne har været stigende over en årrække, som følger af flere års nedskæringer. Hvis vi skal have bremset den katastrofale udvikling, skal vi sætte et loft over klassestørrelsen på grundholdene. Vores forslag er, at man enten sætter et fast loft på 28 eller et gennemsnit på 26 for den enkelte skole. Det vil stadig give skolerne fleksibilitet.", mener Nanna Westerby.
Vi er bekymret for, at ambitionerne i den nye gymnasiereform ikke kan realiseres med de høje klassekvotienter.
- "Som et af partierne bag gymnasiereformen er vi stærkt bekymrede for, at de stigende klassestørrelser vil gå ud over kvaliteten i gymnasierne. De nye ideer og undervisningsmetoder, der ligger i gymnasiereformen, kræver i høj grad, at læreren har tid og ressourcer til at tage hånd om den enkelte elev. Det er unægtelig sværere, jo flere elever der er klassen.", siger uddannnelsesordfører Nanna Westerby (SF).

lørdag den 12. april 2008

Vi skal turde debattere skyggesiden af islam...


"Den hollandske filminstruktør Geert Wilders gør opmærksom på et centralt og skræmmende punkt - nemlig den fundamentalistiske islamisme. Denne yderligtgående islamisme står bag alvorlige terrorhandlinger i vesten.

Derfor må Wilders centrale budskab ikke skæmmes af, at han til sidst i sin film foretager nogle generaliseringer over for de omkring 1,3 milliarder almindelige fredelige muslimer, som forsøger at leve et fredeligt liv med deres religion og deres familie. Uanset hvad man mener om Geert Wilders film, så har han ret til at formidle den – og det skal vi stå benhårdt fast på. "

Det siger politisk ordfører, Henriette Kjær, Konservative. Hun fortsætter:
"Ytringsfriheden er den væsentligste af vore vestlige frihedsrettigheder. Tager vi ytringsfriheden fra én, tager vi ytringsfriheden fra alle. Det gælder naturligvis også ytringsfriheden for den eller dem, der tør sætte fingeren på en politisk dagsorden, der er fuld af misforstået hensyntagen over for fundamentalister og ekstremister," siger Henriette Kjær

"Nu skal vi passe på, at vi i vesten ikke bliver så bange for skyggesiden af islam, at vi ikke tør tale om den eller formidle den på film. Islam har – ligesom alle andre verdensreligioner – ekstremistiske fraktioner. Dem skal vi ikke alene turde debattere åbent, dem har vi har pligt til at debattere åbent."

Henriette Kjær advarer mod, at man i den vestlige verden ikke lader formen overskygge indholdet af Geert Wilders film.

"Wilders sætter fingeren på nogle punkter, som vi faktisk bør være opmærksomme på i vesten, hvis vi ønsker en fri og åben verden. Det må vi ikke glemme i debatten om, hvordan han formidler det."
Modelfoto

onsdag den 9. april 2008

Alkoholforbud på de danske værtshuse...


Vi vil fremsætte forslag om totalforbud mod udskænkning af alkohol på de danske værtshuse og caféer. Danskerne har lært at elske rygeforbudet, nu er tiden moden til et alkoholforbud, lyder det fra Pernille Vigsø Bagge, MF for SF.

- Vi startede med et rygeforbud, der blev modtaget med en noget skeptisk holdning af danskerne, hvor der blev talt om amerikanske tilstande, men den holdning er i dag forsvundet, og danskerne elsker faktisk rygeforbudet. Jeg synes derfor, at det næste naturlige skridt er et alkoholforbud, udtaler Pernille Vigsø Bagge.

Ifølge Pernille Vigsø Bagge vil et alkoholforbud på de danske værtshuse og caféer sætte helt nye standarder for de ansattes arbejdsmiljø.

- Vi ved, at alkohol er et giftstof, der lammer hjernen og blokerer forbindelserne mellem nervecellerne og aktiverer den mest primitive del af menneskets hjerne - urhjernen. Det betyder i praksis, at folk efter to-tre genstande synes, at de er en smule sjovere, end de i virkeligheden er. Folk opfører sig generelt lidt mere løsslupne, og de mister ofte selvkontrollen - til stor gene for de ædruelige ansatte, siger Pernille Vigsø Bagge og fortsætter.

- Efter et indtag af fem genstande bliver folk fanget i deres følelsers vold, og de sidder enten og græder eller griner eller begge dele på en gang. Folk føler også typisk et behov for at involvere andre, som ofte bartenderen, i deres følelser. Man kan faktisk sige, at de begynder at hælde vand ud af ørerne, hvilket jeg mener, er en væsentlig belastning af de ansattes psykiske arbejdsmiljø, fortæller Pernille Vigsø Bagge, og hun fortsætter.

- Efter ti genstande går det helt galt. Folk på dette stadium befinder sig ifølge hjerneforskerne på krybdyrniveau, og de interesserer sig stort set kun for sex eller magt, og det vil sige, at de enten på pinlig vis forsøger at score bartenderen, eller hidser sig op og vil slå på tæven som en anden københavnsk bilist i myldretid - så alt i alt mener jeg, at der er tale om faktorer, der er af så stor en belastning for de ansatte, at et alkoholforbud vil være et betydelig fremskridt for de ansattes arbejdsmiljø, og jeg er sikker på, at danskerne med tiden vil elske det, slutter Pernille Vigsø Bagge

Der desuden mener, at hvis alkoholforbudet bliver en realitet på de danske værtshuse og caféer, så er der åbnet op for et totalforbud af alkohol i Danmark, hvilket vil være et historis k skridt for den danske folkesundhed.


Modelfoto

onsdag den 2. april 2008

Oppositions valgsejr i Zimbabwe må nu anerkendes...


Christian Rovsing , der er konservativt medlem af Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg, opfordrer nu det internationale samfund til at lægge maksimalt pres på Zimbabwe, således at oppositionens valgsejr kan blive offentliggjort.

"Alle tilgængelige oplysning om valgresultatet i Zimbabwe peger på en sejr til Morgan Tsvangirai og hans Movement for Democratic Change (MDC). Mange afstemningssteder offentliggjorde de lokale resultater få timer efter valghandlingens afslutning, og lægger man disse resultater sammen, så vandt Morgan Tsvangirai præsidentvalget over Mugabe. Valgkommissionen i Zimbabwe, der styres af Mugabe-tilhængere, forsinker derfor offentliggørelsen af valgresultatet", fastslår Christian Rovsing.

"Det internationale samfund bør nu presse Mugabe til at erkende nederlaget, så vælgernes ønske om et systemskifte i det korruptionsplagede land kan gennemføres. Det vil være en tiltrængt sejr for Zimbabwes befolkning, der i alt for mange år har lidt under følgerne af Mugabes diktatur", pointerer Christian Rovsing.



Foto: John.B.K

fredag den 28. marts 2008

Alle lastbiler - får påmonteret partikelfiltre...


Miljøordfører, Jørn Dohrmann, vil stille krav om, at alle lastbiler – også nye lastbiler, der opfylder EU´s grænseværdier for udvikling af partikler – får påmonteret partikelfiltre. Det sker efter at en svensk undersøgelse har påvist, at nye lastbiler udleder langt flere små sundhedsskadelige partikler end ældre lastbiler.

- Det er helt nyt for mig, at udstødningen fra de nye lastbiler skulle være mere sundhedsskadelig end de gamle biler. Det er klart, at vi ikke kan leve med en situation, hvor nye lastbilers udstødning af små partikler medfører en stigning i forekomsten af kræft. Derfor er det min indstilling, at vi benytter os af EU´s miljøgaranti og stiller krav om, at alle lastbiler skal have påmonteret partikelfilter, siger Jørn Dohrmann, der vil rette henvendelse til miljøminister Troels Lund Poulsen i sagen.

Den svenske undersøgelse, der er lavet af universitetet i Umeå påviser, at de partikler, som nye lastbiler udstøder, er langt farligere end partiklerne fra de gamle. Det drejer sig om såkaldte nanopartikler, der kan trænge ind i blodbanerne hos mennesker og dyr og forårsage kræft.

- For Dansk Folkeparti gælder det om at få den bedst mulige teknologi på banen, så hurtigt som muligt. I den konkrete sag er det jo godt at notere sig, at sodpartikelforekomsten er bragt væsentlig ned i udstødningsgasserne hos de nye biler, men det kan vi ikke stille os tilfredse med, så længe udstødningen af ekstremt sundhedsskadelige nanopartikler er meget høj, siger Jørn Dohrmann.

Jørn Dohrmann er ikke tilfreds med miljøministerens udmelding om, at sagen skal klares i EU-regi.

- Erfaringen siger, at der kan gå meget lang tid, før vi når til et resultat i EU, hvis vi overhovedet når et resultat. Dette er så vigtig en sag, at Danmark stærkt må overveje at gå enegang og benytte miljøgarantien, fastslår Jørn Dohrmann
.

Modelfoto

tirsdag den 18. marts 2008

A og B patienter. Afskaf skattefrihed for private sundhedsforsikringer...


Med de skattefri private sundhedsforsikringer indfører regeringen amerikanske tilstande i sundhedsvæsenet af bagvejen. Samfundskassen går nu glip af ca. en mia. kr., der kunne være brugt på kortere ventelister i det offentlige. SF vil standse den gradvise privatisering af sundhedsvæsenet.

"Det skal ikke være nødvendigt at have en privat forsikring for at kunne regne med at få en hurtig og god behandling. Der skal stadig være fri og lige adgang til sundhedsydelser", siger skatteordfører, Jesper Petersen, der advarer mod amerikanske tilstande i det danske sundhedsvæsen.

En ny bog fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, den bekræfter kritik af udviklingen hen i mod et A- og B-hold i sundhedsvæsenet. Årsagen er den kraftige stigning i private sundhedsforsikringer, hvor køen kan springes over, hvis man er blandt de heldige.

"Langsomt men sikkert sniger privatiseringen sig ind i sundhedsvæsenet, og der bliver i stigende grad gjort forskel på borgere med og uden en privat sundhedsforsikring. Regeringen har hjulpet skævvridningen på vej ved at gøre virksomhedsbetalte sundhedsforsikringer fradragsberettigede. Det koster nu samfundet i omegnen af en mia. kr., der kunne være brugt til at forbedre det offentlige sundhedsvæsen" siger SF's skatteordfører, Jesper Petersen, der vil afskaffe skattebegunstigelsen af de private sundhedsforsikringer.

Martin Strandberg-Larsen fra Københavns Universitet er medforfatter til WHO-bogen, og hans udtalelser bekræfter SF's kritik af, at der ad bagvejen skabes større ulighed i det danske sundhedsvæsen.

Jesper Petersen mener, at regeringen helt uden offentlig debat, er ved at lave grundlæggende om på principperne om lighed i sundhedsvæsenet. Har man en privat sundhedsforsikring kommer man forrest i køen, og de private sygehuse undergraver det offentlige sundhedsvæsen ved at læger og sygeplejersker tager arbejde i det private i stedet, hvorfor ventelisterne bliver længere for danskere uden privat forsikring.

"Regeringen har lavet systemet sådan, at der nu gives en mia. kr. om året i skatterabat til private virksomheder, der er med til at undergrave det solidariske danske sundhedsvæsen. På den måde er alle andre danskere med til at betale sundhedsforsikringerne, mens det offentlige tilbud undergraves", påpeger Jesper Petersen.
Modelfoto

tirsdag den 11. marts 2008

Ønsker klimaministeren ind i sag om optimering af lyssignaler


Klima- og energiordfører, Morten Messerschmidt, reagerer med begejstring på en ny undersøgelse fra vejdirektoratet, der viser, at danske bilister kan spare ni millioner timer på vejene og 19 millioner liter brændstof årligt, hvis der blev skabt flere samarbejdende lyskryds. På den baggrund beder Morten Messerschmidt klimaminister Connie Hedegaard engagere sig i sagen.

- Vejdirektoratets undersøgelse viser, at der er et stort besparelsespotentiale i bedre trafikregulering. I de just overståede energiforhandlinger var netop energibesparelser et væsentligt tema. En mere intelligent trafikstyring synes at kunne være det columbusæg, vi alle har efterlyst. Den megen spildtid på de danske veje, der skyldes forældede trafiklys, belaster helt unødigt både bilister og miljøet med 19 millioner liter benzin årligt, hvilket ifølge rapporten svarer til en milliard kroner. Det må vi ganske enkelt gøre noget for at forbedre, siger Morten messerschmidt Dansk folkeparti, der vil have ministeren til at tage sagen op i forligskredsen.

- Ifølge undersøgelsen vil en samordning af trafiklysene koste 40 mio. kroner. Det er småpenge i forhold til de store summer, vi bruger på vedvarende energiformer. Og i modsætning til mange andre investeringer, vil borgerne såvel som miljøet kunne mærke direkte forbedringer i form af nedsat benzinforbrug. Samfundsøkonomisk opgjort giver det en tilbagebetalingstid på 18 dage – eller en forrentning på 2000 procent det første år, refererer Morten messerschmidt, der vil anmode Connie Hedegaard om at igangsætte denne mulighed for store besparelser inden topmødet i 2009.

fredag den 7. marts 2008

Sydbank opfordrer tilskattesnyd...


Skatteordfører, Jesper Petersen, anklager Sydbank for at reklamere for skattesnyd og muligheden for at unddrage formuer fra dansk skat i Liechtenstein. Penge, der kunne være brugt på velfærd eller lavere skat på arbejde.

SF foreslår at undersøge transaktionerne mellem Sydbank i Danmark og filialen i Schweiz.
Sydbanks schweiziske afdeling reklamerer for skattely i Liechtenstein på sin hjemmeside.

Interesserede kunder med "et større behov for diskretion" bl.a. som følge af "skattemæssige overvejelser" tilbydes at placere penge i familiefonde, hvor pengene efterfølgende kan trækkes ud, uden det er muligt for skattemyndighederne at opkræve og kontrollere skattebetalingen. Konstruktionen bliver brugt til at snyde den fælles danske skattekasse.

"Jeg er stærkt forarget over Sydbanks markedsføring. Danmark og andre lande har store problemer med de skatteål, der gemmer millioner af kroner fra skattevæsenet. Skattesnyderiet koster vores husholdningskasse millioner af kroner, der i stedet går til kaviar og champagne på sengekanten hos de rigmænd, der snyder deres danske medborgere. Sydbank tilbyder at hjælpe med konstruktioner, der gør skattesvindlen mulig, og på den måde modarbejder banken Danmarks bestræbelser på at komme skattesnyderiet til livs. Det er rystende," siger Jesper Petersen.

Jesper Petersen kritiserer Sydbank i stærke vendinger, og foreslår, at SKAT skal undersøge alle overførsler fra Sydbank i Danmark til filialen i alpelandet. Det kan give tegn på, om der flyttes store summer til Liechtenstein, hvor renterne ikke beskattes i Danmark.

"Sydbank skriver direkte på sin hjemmeside, at skattemæssige overvejelser er et legalt motiv til at placere penge i fonde, hvormed man kan skjule skattepligtige fortjenester. Kunderne overlades til selv at oplyse skattemyndighederne om deres fortjenester, og det ved vi ikke sker i dag. Derfor bør SKAT undersøge pengestrømmene fra Sydbank i Danmark til filialen i Schweiz, så vi i første omgang kan se pengestrømmene mellem bankerne. Giver det anledning til forstærket mistanke, må vi gå videre derfra," siger Jesper Petersen.

"Sydbank skriver end ikke en påmindelse eller opfordring til at gøre opgive korrekte skatteoplysninger - men så ville de måske også miste kunder? Det kan ikke være rigtigt, at danske banker skal reklamere for skattesnyd på den måde," siger SF's skatteordfører, Jesper Petersen.


Modelfoto

onsdag den 27. februar 2008

Vil lukke for bistanden til Sudan...


Vi vil smække kassen i for bistanden til Sudan, hvis det står til troende, at den sudanske regering har opfordret til at boykotte danske varer. Det siger udviklingsordfører Tina Petersen.

- Det er helt uacceptabelt, hvis en regering officielt opfordrer til boykot af et land, som endog yder den pågældende stat bistand. Vi skal simpelthen ikke acceptere at være til grin for egne penge, siger Tina Petersen fra Dansk Folkeparti.

Danmarks bistand til Sudan androg i 2006 cirka 130,2 millioner kroner, der dels går til humanitær bistand og dels til såkaldt genopbygningsbistand. Et samlet dansk humanitær- og genopbygningsprogram på 500 mio. kr. for perioden frem til 2009 blev godkendt i november 2005.

- De udmeldinger, der tilsyneladende er kommet fra den sudanske regering kan vi ikke sidde overhørig. Hvis Sudans regering vil opfordre befolkningen til at afstå fra at købe danske varer, så er vi naturligvis heller ikke parate til fortsat at bruge bistandsmidler i Sudan, fastslår Tina Petersen.
Tina Petersen vil allerede i dag rejse sagen over for udviklingsminister Ulla Tørnæs og forventer, at ministeren vil være enig i Dansk Folkepartis melding.

- Vi har klart tilkendegivet, at udviklingsbistanden bør bruges aktivt som et politisk redskab dels i forhold til udbredelsen af demokrati, dels i forhold til, at de lande, som vi giver ulandsbistand naturligvis skal tage imod deres egne borgere, hvis de får afslag på asyl i Danmark og endelig, at der naturligvis bør være et minimum af respekt over for Danmark fra modtagerlandene. At lukke for bistanden for Sudan vil være den logiske konsekvens heraf, fastslår Tina Petersen.
Foto: G.H.L

fredag den 22. februar 2008

Fordobler straffen for tvangsægteskaber


Kvinder og piger skal ikke tvinges ind i ægteskab mod deres vilje. Derfor førstebehandler Folketinget i dag fredag et lovforslag, der skal forhøje strafferammen til fire års fængsel for tilfælde af ulovlig tvang, forklarer Venstres retsordfører Kim Andersen:

- Nu fordobler vi strafferammen for tvangsægteskaber. Vi vil sende et utvetydigt signal til de indvandrermiljøer, der stadig praktiserer denne primitive, udanske ægteskabsform: Tvangsægteskaber hører ingen steder hjemme – og slet ikke i Danmark.

- Vi skal ikke lukke øjnene og blive bløde i knæene, når visse fanatiske indvandrermiljøer forsøger at legitimere tvangsægteskaber under henvisning til "respekten for andre kulturer og skikke". Det er forkert, forkasteligt og et fundamentalt overgreb på friheden at tvinge mennesker ind i et ægteskab. Ægteskab skal indgås af fri vilje – ikke af simpel tvang.

- Regeringen har allerede strammet op for at forhindre tvangsægteskaber. Vi har blandet andet indført 24-års-reglen og tilknytningskravet. De nuværende regler virker – flere unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse og et arbejde og bliver gift med personer, der er bosat her i landet. Fordoblingen af straffen for tvangsægteskaber vil forstærke den positive udvikling.

tirsdag den 19. februar 2008

Til Hizb-ut-Tahrir: Jeres åndsformørkede idioti...


Til Hizb-ut-Tahrir: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord i Danmark

Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret - de er simpelthen gået forkert.

- Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark og de vil ikke opnå det de stræber efter siger Villy søvndal (SF).

Der er lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia - så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre - og det kan ikke gå for langsomt!

Med vanlig sans for timing har Hizb-ut-Tahrir igen slået til i forlængelse af Muhammed-krisen version 2.0. Med usvigelig sikkerhed opnår de at smide en sjat benzin på bålet og på samme tid tale direkte til danskere, som har fået nok af religiøs fundamentalisme og til et mindretal af muslimer, som tilsyneladende ikke kan få nok religiøs fanatisme konstatere Villy Søvndal.

Derfor er min melding til Hizb-ut-Tahrir og deres tilhængere - herunder åbenbart talsmanden for Islamisk Trossamfund, som gladelig har marcheret ved en demonstration arrangeret af Hizb-ut-Tahrir: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.

Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af Hizb-ut-Tahrirs groteske synspunkter og vanvittige demonstrationer: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed slutter Villy Søvndal (SF).
Foto: World.H.K

lørdag den 16. februar 2008

Bandeoptøjer i hele landet...


Lovgivningen skal indrettes på bandeoptøjer siger retsordfører, Peter Skaarup, og går til justitsminister Lene Espersen (K) med krav om at øge strafferammen for deltagelse i organiserede optøjer. Samtidig ønsker Dansk Folkeparti højere straffe for brandstiftelse. Det skal være en skærpende omstændighed at deltage i og opfordre til optøjer.

Politi og brandvæsen er i disse dage ofte magtesløse over for de heftige angreb fra indvandrerbøllerne, fordi de rent strafferetligt sjældent kan retsforfølges, fordi kastede brosten skal have ramt sit mål, før der kan føres en sag mod pågældende stenkaster. Her skal lovgivningen forstærkes, både når det gælder bevisets stilling og når det gælder straframmer.

- Det er helt og aldeles uacceptabelt, at grupper af unge mennesker tydeligvis koordinerer voldsomme og farlige angreb på det danske samfund, ganske umotiveret og med det ene formål at ødelægge og hærge. Vi er nødt til at se på, om vi ikke meget hurtigt kan ændre strafferammen, således at vi kan gribe mere effektivt ind over for den type kriminalitet, som gadeoptøjer er, siger Peter Skaarup.

- Vi fordømmer på det kraftigste de organiserede optøjer og ser med stor bekymring på, at centre for viden og dannelse angribes og vandaliseres af bøller, som det også sås under ungdomshusurolighederne. Den danske straffelov er endnu ikke gearet til at forsvare os mod bandeoptøjer, hvilket derfor bliver en høj prioritet for Dansk Folkeparti nu, slutter Peter Skaarup.
Foto: K.L.MO

tirsdag den 12. februar 2008

Dyretransporter - SF kalder Lene Espersen til samråd...


Vi støtter den påbegyndte kampagne "Handle with care", der sætter fokus på de helt unødvendige og lange dyretransporter af levende dyr.

"Vi har kaldt justitsminister, Lene Espersen, til samråd i Folketingets Europaudvalg, hvor hun skal forklare, hvad regeringen agter at gøre, for at få sat en stopper for de plagsomme dyretransporter, der dagligt finder sted, og som den internationale dyreværnsorganisationWSPA (World Society for the Protection of Animals) har skudt en global kampagne i gang for at få sat fokus på de brutale dyretransporter", udtaler SF's dyrevelfærdsordfører, Kristen Touborg.

"Det er ikke kun i Danmark, vi kender til de modbydelige dyretransporter, hvor dyr rakker rundt på de rene dødsruter, for at få kasseapparatet til at ringe.
I kampen for at få disse dyretransporter stoppet - ikke bare i Danmark - men også globalt set, støtter SF selvfølgelig helt op om den påbegyndte kampagne, som skal sætte fokus på de helt unødvendige og lange transporter af levende dyr", fortsætter Kristen Touborg.

"Jeg mener, at den storstilede globale kampagne, der nu er skudt i gang, er en oplagt mulighed for den danske regering til - meget kraftigt og overbevisende - at markerer danmarks politik på dyrevelfærds-området, herunder de urimelige dyretransporter.
Altså en oplagt mulighed for at få Danmark markeret på verdenskortet som en aktiv forkæmper for at få nedlagt de famøse dødsruter, hvor dyr pines og plages på deres sidste rejse", slutter Kristen Touborg.


Foto:G.U.

lørdag den 9. februar 2008

Ansvarlig finanslov med det rette balancepunkt...


Regeringens finanslovforslag sikrer fortsat vækst og fremgang, når det gælder den offentlige sektors investeringer og service til borgerne. Men den lægger samtidig en lille dæmper på væksten, så vi ikke sætter den økonomiske fremgang over styr.

Det er ansvarlig økonomi, der sikrer den fremtidige udvikling af velfærden. Det siger den konservative finansordfører, Lars Barfoed, i en kommentar til regeringens finanslovforslag for 2008.

De senere års økonomiske udvikling i Danmark har været fantastisk positiv. Velstanden er steget. Der har været råd til både at styrke den offentlige service til borgerne og samtidig nedsætte skatten på arbejde. Og beskæftigelsen har aldrig været større.

"Men risikoen for, at væksten bliver så kraftig, at vi kommer til at mangle arbejdskraft er stor, og det ville sætte en stopper for den positive udvikling. Det er en vanskelig balance, men med finanslovforslaget rammer vi netop det balancepunkt, hvor fra vi kan videreføre en stærk og robust dansk økonomi," fastslår Lars Barfoed og understreger:

"Nu gælder det om at skaffe et så bredt flertal som muligt for finansloven. Ikke mindst skal vi forhandle jobplanen og kvalitetsreformen på plads – dels for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft og dels for at sikre fortsat styrkelse af kvaliteten i den offentlige sektor."
Foto:skatdk

søndag den 3. februar 2008

Forhandlingsmandat klar om EU


SF's hovedbestyrelse har her til formiddag givet Søvndal forhandlingsmandat."Jeg er glad for den brede opbakning fra hovedbestyrelsesmødet. Men det var selvfølgelig en hovedbestyrelse, der stiller krav. Til mig som forhandler og til de aftaler, som vi skal prøve at få med regeringen om både den nye traktat og forbeholdene," siger Villy Søvndal.

"Hovedbestyrelsens medlemmer var enige om, at de argumenter, som fik SF til at støtte forfatningstraktaten - at EU bliver mere åbent, effektivt og beslutningsdygtigt - også gælder for Lissabontraktaten. Derfor skal vi ikke ud i en ny stor partidebat og urafstemning, selv om enkeltpersoner også er imod den nye traktat."

"Ligesom ved forfatningstraktaten er det vigtigt at sikre, at Danmark bruger sin indflydelse i EU rigtigt. Derfor gjorde hovedbestyrelsen det også klart, at det er nødvendigt, at vi får en ny politisk aftale. Men det håber og tror jeg også, at vi får i de forhandlinger, der allerede er i gang," siger Villy Søvndal.

Hovedbestyrelsen stiller også krav, når det gælder forbeholdene:
"ØMU-forbeholdet vil vi under ingen omstændigheder gå med til at afskaffe. Derimod gav hovedbestyrelsen mig mandat til at forhandle om en eventuel folkeafstemning om ophævelse af retsforbeholdet. Men kravet er, at vi kan få en klar aftale med Anders Fogh Rasmussen om at Danmark går aktivt og bredt ind i det europæiske samarbejde om en fælles europæisk politik for grænseoverskridende rets- og udlændingepolitik. Også forsvarsforholdet fik jeg mandat til at forhandle om en konkret aftale om de principper, som skal præge dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde," siger Villy Søvndal.

Villy Søvndal er optimistisk med hensyn til mulighederne for at få forhandlet en aftale, der tilfredsstiller hovedbestyrelsens behov.

"Jeg kender Anders Fogh Rasmussen som en fair, men hård forhandler. Så nemt bliver det ikke. Men jeg tror, at han vil forstå SF, når vi kræver, at vi fortæller vælgerne præcis, hvad vi har tænkt os at bruge en afskaffelse af forbeholdene til, inden de siger ja til forandringer. Vi vil ikke være med til at ophæve forholdene uden at få klarhed for, hvad den danske regering vil bruge det til. Men kan vi få en klar aftale, vil vi til gengæld gerne gå forrest i debatten med befolkningen op til en folkeafstemning," siger Villy Søvndal.



Arkivfoto

torsdag den 31. januar 2008

Hormonforstyrrende pesticider i væksthuse


En række pesticider, der i dag bruges i væksthuse er sandsynligvis hormonforstyrrende. Det viser forskning fra Miljøstyrelsens Pesticidprogram, og det får miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at handle i forhold til de pesticider, der nu er under mistanke.

I går mødtes Miljøstyrelsen med gartneribranchen for at gennemgå sikkerheden i væksthuse og aftale mulige tiltag.

"Jeg er meget glad for, at parterne nu sætter ind på at sikre medarbejderne i væksthusene. Vi taler om potentielt meget alvorlige effekter. Og det er et område, hvor der er usikkerhed, og hvor vi hele tiden bliver klogere. Det er derfor, at Danmark har så stor fokus på de hormonforstyrrende stoffer og effekter, og derfor at vi investerer så mange ressourcer i forskning og opbygning af viden", siger Troels Lund Poulsen.

Der er lige nu ikke nok dokumentation til at påbyde særlige foranstaltninger ved lov, men på mødet i går blev parterne enige om, ud fra et forsigtighedshensyn at indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger for samtlige væksthuse i Danmark. Parterne udsender nye retningslinier for væksthusarbejde, med henblik på:

at anvende andre pesticider, hvor det er muligt.
at undgå kontakt med stofferne.
at anvende effektiv beskyttelse, når planterne håndteres efter sprøjtning.

Samtidigt er Miljøstyrelsen nu gået i gang med at undersøge de 4-5 pesticider, der er under særlig mistanke. Der er især tale om såkaldte azoler, som fortrinsvis bruges som svampemiddel i væksthusene. Der forventes at gå ca. et halvt år, før Miljøstyrelsen har dokumenteret den præcise risiko ved brugen af stofferne.

"Jeg ville gerne forbyde stofferne alene på mistanken, men det er umuligt uden at komme på kant med EU-lovgivningen. Risikoen skal dokumenteres, og det er Miljøstyrelsen i gang med nu. Hvis der viser sig at være en risiko, skal den elimineres. En mulighed er bl.a. at indføre et forbud, eller at branchen frivilligt begynder at udfase de pesticider, der er tale om", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Reglerne for godkendelse af pesticider er lige nu til diskussion i EU. Her ønsker Danmark, at de pesticider og aktivstoffer, som man allerede ved, er særligt sundhedsskadelige, bliver frasorteret alene, fordi man ved, at de eksempelvis er hormonforstyrrende.

Miljøstyrelsens egen undersøgelse bakkes op af nye resultater fra Syddansk Universitet, der har påvist, at gravide kvinder med arbejde i væksthuse havde en øget risiko for at føde drengebørn med skader på kønsorganerne. Selve påvirkningen med pesticider skete for ca. 10 år siden, og mange af de pesticider man anvendte dengang, er siden hen udfaset.

Samtidig er meget af arbejdet i væksthusene siden blevet automatiseret, og derfor er udsættelsen for pesticider sandsynligvis lavere i dag.
Foto: MBK

tirsdag den 29. januar 2008

Ikke nyt at grønlændere stemmer imod regeringen...


I sit forsøg på at fremstille de grønlandske folketingsmedlemmer i det dårligst mulige lys, lader regeringen som om, det er noget nyt, at den bliver stemt ned i sager om asyl. Men det er bestemt ikke noget nyt.

"Sådan har det været siden 18. maj 2006, hvor jeg selv deltog i forhandlingerne. Allerede dengang slog grønlænderne fast, at netop asylområdet var undtaget fra beslutningen om ikke at blande sig i dansk indenrigspolitik".

Det siger Steen Gade, der tidligere har været SF's asyl- og flygtningeordfører.

"Nu truer regeringen grønlænderne med bloktilskud og forhandlinger om selvstændighed. Det er ualmindeligt råt og beskidt set i lyset af, at regeringen udmærket har vist, hvor de grønlandske folketingsmedlemmer er i denne sag. Det er med andre ord ingen overraskelse for regeringen og Dansk Folkeparti".

"Tværtimod bør Birthe Rønn Hornbech som minister vide dette. Og Inger Støjberg stod jeg direkte overfor i folketingssalen i forhandlingerne 18. maj 2006. Jeg var selv ordfører og var med til at samle det, der dengang var det størst tænkelige mindretal".

"Vi er i disse timer vidner til et ualmindeligt beskidt kapitel i dansk politik, hvor regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at sværte to grønlandske folketingsmedlemmer til på et fuldstændig usagligt grundlag. Det er uhørt og nedrigt", siger Steen Gade
Foto:Grønlandsflag

torsdag den 24. januar 2008

Fugleinfluenza i udlandet


Storbritannien:
den 17. Januar: Eu- Kommissionen har meddelt, at en 4. svane fra det område, hvor de tre andre svaner er fundet smittede i Chesil Beach, Dorset, også er konstateret smittet med højpatogen H5N1.

Den 10.Januar indberettede de engelske veterinærmyndigheder fundet af højpatogen H5n1 i tre vilde svaner. Disse er blevet undersøgt som en del af rutineovervågningen for fugleinfluenza af døde vilde fugle. Svanerne er alle blevet fundet i Chesil beach området i Dorset, som er et fuglereservat ved englands sydkyst. Kontrol og overvågnings område for vilde fugle er blevet oprettet omkring fundstedt.

Portgal:
Der 4. Januar har de portugiske veterinærmyndigheder rapporteret, at der i mafra er konstateret lavpatpogen fugleinfluenza af typen H5 i en slagtekyllingebesætning med 27.315 dyr. besætningen ligger 350 meter fra det agerhønsopdræt med 10.000 dyr, der blev konstateret smittet i december 2007.

Fugleinfluenza i andre lande.

Tyrkiet:
Den 22. januar har EU-Kommissionen meddelt, at der er konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i en baggårdsfjerkræflok i det nordlige Tyrkiet i Zonguldak provinsen ved Sortehavet.

Ukranie:
Den 21 Januar har ambassaden i kiev meddelt, at der er rapporteret om udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i et hønseri i Krasnohvardiisk-distriktet på krim. Der er aflivet 25.000 kyllinger


Foto:T.G.



mandag den 21. januar 2008

Fremsætter forslag om kniveforbud


Medlem af Restudvalget, Marlene Harsøe, meddeler, at hun agter at fremsætte forslag om et egentlig knivforbud i nattelivet efter norsk model. Meldingen kommer i kølevandet på udmeldinger fra justitminister Lene Espersen om, at regeringen ikke agter at fremsætte forslag om knivforbud.

Vi har fået et klart svar fra justitsministeren - og det har jeg taget bestik om regeringen, siger Marlene Harpsøe, der samtidig under sig over, at regeringen, der så sent som i 2004 ville etablere er knivforbud nu ikke længere er interesseret heri.

Dansk Folkepartis forslag vil læne sig tæt op af norsk lovgivning, der netop forbyder at besidde knive i nattelivet.

Antallet af forbrydelser begået med kniv er drastisk reducret i Norge. Vi bør tage ved lære heraf og gennemføre lignende lovgivning i Danmark, siger Marlene Harpsøe, der ikke har noget til overs for justitsministerens overvejelser om at spejdere og personer, der har indkøbt knive til husholdningsbrug vil blive ramt ved at gennemføre et knivforbud i nattelivet.

Det er jo latterligt. Det er vel de færreste af os, der begiver os i byen med en indbøbspose fra den lokale isenkræmmer indeholdende nyindkøbte knive, og det er meget få knivbevæbnede spejderdrenge, jeg har mødt, når jeg går i byen. Justitsministerens niveau er simpelthen for lavt, og peger på at strafniveauet for at bære kniv naturligvis bør være højt.
- Det er ikke tilstrækkeligt med en bøde, man skal naturligvis i fængsel hvis man bære kniv i strid med forbudet, siger Marlene Harpsøe Dansk folkparti


Foto:MO.J.DA

fredag den 11. januar 2008

Årets forskerspirer 2007


Det er fem meget ambitiøse rollemodeller, som jeg kan kåre som årets forskerspirer. Med nogle vidt forskellige projrkter af meget høj kvalitet viser de fem gymnasieelever hvor spændende og alsidigt, forsking er.

Det håber jeg, at mange af deres kammerater villade sig inspirere af, siger Helge Sander, der på Carlsberg Akademiet i Valby i København uddeler fem gange 20.000 kroner til årets forskerspirer.

I alt har 180 elever fra alle de gymnasielle uddannelser deltaget i årets Projekt Forskerspirer. igennem to internat-kurser i København og på Rødding Højskole og i tæt samarbejde med rigtige universitetsforskere endte 56 af dem med at udforme en projektbeskrivelse til et egentligt forskningsprojekt.

Fem af dem modtager nu hver 20.000 kroner til at fuldføre projektet og kåringen som årets forskerspirer.

Årets forskerspirer 2007 er:

Josefine Adel, Odsherreds Gymnasium: Undersøgelse af en mulig metode til dianossticering af Alzheimers.

Mia Seremet Girkov, Christianshavns Gymnasium: undersøgelse af proteinet HMGB 1 i forbindelse med Cancer.

Nicholas Nehmzow hjort, Rungsted Gymnaium: Islamisk fundamentalisme og økonomisk driftghed og dynamik.

Cornelia Burnett Strange Nilsen, Herlufsholm Skole: Fremtidens arkitektoniske Utopia i Shanghai.

Anne Thoassen, Gl Hellerup Gymnasium: Dem latinamerikanske models potentiale som HIV/AIDS strategi - Brasiliens AIDS-politik og dens økonomiske resultater.

tirsdag den 8. januar 2008

Bestialske hestetransporter


Christian H. Hansen, er rystet efter at være blevet konfronteret med finske optagelser af forholdene for heste under transport fra Polen til Italien. Vi kræver derfor nu, at justitminister Lene Espersen tager sagen op på det næste ministerrådsmøde.

Det er fuldkommen uacceptable forhold, der viser, at der i disse østlande hersker en helt utilstedlig mentalitet i forhold til, hvordan man behandler dyr. Det er amoralsk, hæsligt og barbarisk - og det må ganske enkelt ikke finde sted inden for EU´s grænser.

- Vi kan ikke i Danmark stiltiende se til, at den slags dyretransporter får lov til at finde sted inden for EU, som vi jo også er medlemmer af. Det er noget af det værste, jeg har set i min tid som ordfører, og det siger ikke så lidt, at transporterne tilsyneladende tilrettelægges på en sådan måde, at man undgår kontrol i lande, der anser for relativt restriktive i forhold til kontrollen som f.eks. Østrig.

Vi må kunne gå ind og pålægge de pågældende transportører, at de tager den mest direkte rute til slagterierne. Men det hjælper selvfølgelig kun på de transporter, der går til vesteuropæiske lande. Derfor skal der også gribes ind over for de østeuropæiske lande. Jeg mener ikke, at lande, der udviser sådan en forsømmelighed over for dyrenes vilkår overhovedet har en plads i EU. Det er en utrolig primitiv måde at tænke på, når man ser igennem fingrene med sådanne gruopvækkende forhold, og der hviler et meget stort ansvar på Italiens skuldre i denne sag.

- Italien er et af de lande, der har været med i EU fra begyndelsen - og alligevel ser de Italienske myndigheder igennem fingrene med, at der ankommer dyr til italienske slagterier i den tilstand. Lene Espersen må simpelthen tale dunder til sin italienske kollega. Han og de østeuropæiske ministre burde skamme sig. Endnu en gang kan vi konstatere, at dyrevelfærd i EU er en by i Rusland, afslutter Christian H. Hansen dyrevelfærdsordfører (DF)
Foto: D.V.F

fredag den 4. januar 2008

Energimærkning


Uacceptabel udskydelse ar energimærkning

Vil ikke acceptere, at den obligatoriske energimærkning af offenlige bygninger bliver udskudt et helt år - i hvert fald ikke før regeringen er kommet med en rigtig god forklaring. Det er ikke acceptabelt, at regeringen udskydninger mærkningen fra 1. juli 2008 til 1. juli 2009 uden at blandt andet SF - som forligsparti - har godkendt det.

"Jeg finder det højst kritisabelt, at SF som forligsparti end ikke er blevet orienteret om regeringens forslag til ændring af forliget." siger Anne Grete Holmsgaard klima og energiordfører og fortsætter:

" I forvejen lader regeringens klimapolitik meget tilbage at ønske. Med et stigende CO2 udslip og nu denne meget kluntede håndtering må vi nok en gang sande, at selvom Fogh ser grøn ud, når verdenspressen og det internationale samfund ser på, så banker hans politiske hjerte for en minimalstat når det gælder klimaet" slutter Anne Grete Holmsgaard.


Foto:Arkivfoto