Optimal Internetadgang

De europæiske teleselskaber kæmper i øjeblikket en benhård kamp for at opgradere det netværk, deres kunder bruger for at få adgang til Internettet.

Det vil betyde at teleselskaberne fremover, i yderste konsekvens, vil kunne bestemme, hvad deres kunder kan få adgang til på Internettet. Det hverken kan eller vil Venstre acceptere, siger Karin Riis.Jørgensen, der er medlem af Europaparlermentet.

Dette emne er blevet aktualiseret af, at EU-kommissionen netop er kommet med deres forslag til en reform af det europæiske telemarked. Her tager kommissionen fat på diskussionen om netneutralitet, og i den forbindelse kan vi ikke se bort fra, at manglende netneutralitet i den sidste ende kan udmønte sig i færre muligheder til Europas Internet-bruger.

-I sidste uge stillede jeg et spørgsmål til kommissær Viviane Reding, hvor jeg valgte at sætte fokus på netneutralitetens virkning, og kommissæren bringer nu mit spørgsmål op for kommissionens medlemmer, så vi kan sirke de europæiske forbruger de bedst mulige forhold, når de logger på Internette, siger Karin Riis-Jørgensen

Foto: Modelfoto

Kun lidt renere luft...

Eu har netop vedtaget nye grænseværdiger for luftkvalitet. Det nye direktiv sætter grænseværdierne for en lang række forurenende og sundhedsskadlige stoffer, herunder partikelforurenningen. Desværre er de nye grænseværdier for en række af de forurenende stoffer ikke en forbedring af de eksisterende.

"Det er hul i hovedet at vi tillader høje koncentrationer i luften af partikler, bly og en rækker andre farlige stoffer. SF har knoklet for at få skrappere regler her, ikke mindst fordi luftforurenningen er skyld i en række sygdomme, og strikse regler vil spare os for mange sundhedsudgifter i fremtiden.

Men Parlementets flertal har spillet en alt andet end konstruktiv rolle i forhandlingerne, og den tyske liberale ordfører har haft held med at trække parlementet i den helt gale retning. Ellers plejer det at være parlementet der trækker i den rigtige retning i miljøsager og Rådet der stritter i mod. Det har været nedslående at følge Parlementets rolle i den her sag. Den gamle forurenende industri har haft stærke forbundsfæller i Parlementet denne gang."

Trods Parlementets ringe bidrag får vi som noget nyt regler for de små partikler som er de mest sundhedsskadlige, og samlet bliver de nye regler en forbedring af miljøbeskyttelsen. Margrete Auken tilføjer:

"Trods alt vil de nye regler bidrage til at forbedre luftkvaliteten i Europa, ikke mindst betæmpelsen af forurenningen fra små partikler, og derfor stemte SF for det endelige resultat. Det er bare ærgerligt at industriinteresser vandt over miljø- og sundhed da det kom til forbedringer af de øvrige grænseværdier."

Foto:Arkivfoto

Læsehjælp til svage elever

Martin Henriksen, som er fungerende formand for folketinget Uddannelsesuvalg, vil bede undervisminister Bertil Haarder om en redegørelse vedr. mulighederne for læsehjælp efter3. klasse.

Ønsket kommer på baggrund af en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut. Ifølge evalueringen går langt størstedelen af skolernes specialundervisning til elever kun op til 3. klassetrin. Dermed sidder tusindvis af læsesvage elever tilbage i de ældre klasser unden målrettet hjælp fra speciallærere.

Ifølge professor Niels Egelund, Danmark pædagogiske Universitet, strider konklusionerne direkte imod regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdoms-uddannelse.

"Det er naturligvis utilfredsstillende, hvis konklusionerne holder stik. De uddannelsesespolitiske målsætninger er ikke kun regeringens målsætninger. Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag valfærdsartalen, hvormålsætningen om at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er skrevet ned," siger Martin Henriksen.

"Derfor skal ministeren ind i sagen. Vi må forvente, at kommunerne lever op til deres forpligtelser, og gør de ikke det. så må ministeren hjælpe dem lidt på vej. Nu får vi ministeriets vurdering, og så tager vi den derfra," siger Martin Henriksen, der understreger, at de øgede faglige krav til folkeskolen også gælder for svage elever.

Foto: K.F.F.

Mere idræt i folkeskolen og sfo´en

"børn skal have mere idræt i folkeskolen. Men også andre institutiner, der er en del af børnenes hverdag, skal bidrage til at børnene er mere fysiskaktive i hverdagen."

Det siger potlisk ordfører for Konservative, Henriette Kjær, og professor Lars Bo Andersen konkluderer, at hvis danske skolebørn fik en times aktiv idræt om dagen, ville fremtidens livsstilssygdomme stort set kunne undgås. Han mener, at midlet er kraftigt at forøge antallet af idrætstimer i folkskolen.

"Jeg er helt enig i, at børn skal have mere idræt i folkskolen. Det foreslog Konservative i sommer, og det er nu en del af regeringsgrunhdlaget," siger Henriett Kjær og fortsætter:

" Men jeg vil også opfordre særligt sfo´erne til at opprioritere sportsaktiviter. mange fritidshjem og Skole Fritids Ordninger ligger i tilknytning til skoler, børnene går på. Det vil derfor være oplagt at benytte skolernes gymnastiksale i de tidlige konservative forslag fra i sommer:

1. Kommunerne skal tilbyde idrætsaktiviter i SFOérne

2. Oprette en pulje til at understøtte idræt i SFO érne

3. Særlige hensyn til børn med fysiske eller sociale behov

"Det er rigtigt godt, at regeringen i regeringsgrundlaget lover at ville arbejde for mere bevægelse og motion i børnhaver og skolefritidsordninger gennem et øget samarbejde mellem kommunerne og de lokale idrætsforeninger," siger Henriette Kjær og forsætter:

"Men jeg savner, at kommunerne nu melder sig på idrætsbanan. De er ansvarlige for hele forebyggelsesindsatsen, og de sidder med nøglerne til sfo´erne. De bliver nødt til at deltage konstruktivt, hvis vi skal ændre kurs fra retning mod truende fedmeepidemi til bedre folkesundhad."

Foto: model

Samme orlovs-muligheder for folkevalgte

"Det skal være muligt for folkevalgte at tage orlov på lig fod med alle andre på arbejdsmarkedet," siger erhvervs- og kommunalordfører Mike Legarth i forbindelse med sagen om regionsformand Carl Holst, der ønskede at holde forældreorlov, men opgav det.

"Jeg vil rejse sagen for velfærdsminister Karen Jespersen, og bede om en afklaring på området. Efterfølgeende må det så være op til arbejdsmarkedets parter selv at finde ud af, hvordan det rent pratisk skal foregå. Menaf hensyn til familien, som vi konservative prioriterer højt, så er det vigtigt, at vi søger for, at filkevalgte får samme mulighed som alle andre på arbejdsmarkdet - hverken mere eller mindre."

Eksemplet med Carl Holst har også den problemstilling, at den nuværende lovgivning ikke giver mulighed for at aflønne en næstformand. "Det skal naturligtvis være muligt at tage forældreorlov og dermed overlade posten til sin suppleant, sådan at vedkommende honoreres med formandsløn. Der er med andre ord en række uklareheder på området, derofr ser jeg frem til at få løst problemet snarest muligt," siger Mike Legarth fra de konservative.

Giv deltidsansatte ret til fuld tid

Et hovedkrav til regeringen i forhandlingerne om kvalitetsreformen er at sikre deltidsansatte ret tilfuld tid. Gruppeformand Ole Sohn opfordrer regeringen til

at læse Ugebrevet A4´s nye undersøgelse, der bekræfter, at der er mange tusinde timers ekstra arbejdskraft i de deltidsansatte.

-Mangel på arbejdskraft er en bombe under det danske arbejdsmarked. Derfor er et hovedkrav i de igangværende forhandlinger om kvalitetsreformen, at vi sikrer nok hænder og hoveder til arbejsmarkedet i fremtiden. Konkret foreslår vi, at alle deltidsansatte får ret til fuldtidsansættelse. Staten skal afsætte ekstra penge til kommunerne, som skal båndlægges til at sikre deltidsansattes mulighed for at arbejde flere timer. Der er masser af ekstra arbejskraft gemt i de deltidsansatte, siger SF´s gruppeformand Ole Sohn.

Ser man blot på ældreomsorgen, viser beregninger, art omkring 6000 sosuér vil kunne få gavn af retten til fuld tid. Og det vil kunne sikre arbejdsmarkedet omkring 2000 ekstra årsværk i ældreplejen.

Ifølge Ugebrevet A4´s netop offentliggjorte undersøgelse er hver fjerde offenligt ansatte på deltid parat til at arbejde fuld tid. Det flugter med tal fra Danmarks Statistiks arbejdakraftundersøgelse fra i sommer, der viste, at mere end 120.000 deltidsansatte ønsker at arbejde mere. Inden for "Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger" gælder det 35.000 deltidsansatte.

-Jeg vil gerne opfordre regeringen til at tage dette spørgsmål alvorligt. Det drejer sig om mange tusinde medarbejder i den offentlige sektor. Hvis nogle vil arbejde mere skal de selvfølglig have ret til det, når vi i forvejen står og mangler arbejdakraft. Det er logo for burhøns, siger Ole sohn.

Indvandrerbander lukker busruter i Århus!

Peter Skaarup finder det dybt frustrerende, at situationen i århus vedrørende buschaufførernes arbejdsforhold, er kommet så langt ud, at chaufførerne i ramme alvor overvejer at nedlægge arbejdet på specifikke busruter, fordi selskabet ikke længere kan garantere chaufførernes sikkerhed over for indvandrerbander, der sågar truer chauffører på deres privatadresser. Peter Skaarup forlanger hurtig handling og tager nu sagen op med justitsminister Lene Sspersen

-Det er ganske enkelt utilstedeligt, at indvandrerbander truer og hærger deres omgivelser så kraftigt, at buschauffører ikke længere tør gå på arbejde og derfor overvejer at nedlægge arbejdet på busruter, der går gennem indvandrerkvartrerer. Det er uacceptabelt, og jeg vil bede justitsministeren om straks at forlange, at Århus politi får de nødvendige ressourcer til, at der kan sættes massivt ind for at løse problemet, siger Dansk Folkpartis retordfører Peter Skaarup

-At tage bussen er for mange borgere en nødvendighed og tanken om, at borgerne ikke længere skulle tage bus til uddannelsesstedet, til det lokale ældrecenter eller en tur ind til Århus certrum, er ikke til at bære. Det underer mig ærligt talt, at Århus socialdemokratisk ledede kommun er så ringe til at håndtere problemer med voldelige indvandrere, at den tilsyneladende ikke kan sikre opretholdelsen af busforbindelser. Det giver bestemt anledning til nogle principielle overvejelser om, hvorvidt kommunerne er deres integrationsopgave voksen, Slutter Peter Skaarup.