lørdag den 30. oktober 2010

Vi vil sikre virksomheder, der tager imod virksomhedspraktikanter...

Vi vil sikre klare regler for forsikringsansvar i forbindelse med virksomhedspraktik. Det sker på baggrund af dagbladet BT’s afdækning af, at en arbejdsgiver står med regning på 170.000 kr. efter fejl begået af virksomhedspraktikant.

SF’s Karsten Hønge, der er medlem af arbejdsmarkedsudvalget, reagerer på den ulykkelige situation en akvarieejer fra Ikast er havnet i efter, at hverken Ikast-Brande Kommune eller kommunens forsikringsselskab vil udbetale erstatning for tab som en virksomhedspraktikant har påført firmaet.

Brugt på den rigtige måde kan virksomhedspraktik være vejen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men hele den ordning risikere at forsvinde, hvis ikke arbejdsgiveren har sikkerhed for at eventuelle tab bliver dækket af den kommune, der henviser den ledige, siger Karsten Hønge.

Jeg har i dag indkaldt beskæftigelsesministeren i samråd. Vi kan ikke leve med, at det er så risikabelt for arbejdsgiverne, da det vil stoppe meget af den indsats, der er i dag for at få flere i beskæftigelse, siger Karsten Hønge.

Problemet ser ud til at være større end denne enkelte sag. Jeg har tidligere stødt på en lignende sag fra Svendborg. Det er derfor tydeligt, at vi må kigge på om reglerne er de rigtige, slutter Karsten Hønge.

.

onsdag den 27. oktober 2010

Ny filmaftale sikrer fremtiden for små biografer

Alle partier i Folketinget er netop blevet enige om en ny filmaftale, som giver over 2 mia.kr. til film over de næste fire år. For Venstre er et af de vigtigste punkter i aftalen, at de små biografer får mulighed for støtte til digitalisering, siger Venstres filmordfører Eyvind Vesselbo.

Vi ønsker at sikre et bredt kulturudbud i hele Danmark, og i den forbindelse er det afgørende, at de små biografer ikke bliver hægtet af den teknologiske udvikling. Derfor har vi i aftalen sikret en håndsrækning til alle de lokale biografer.

- Med aftalen sikrer vi, at der er en fair fordeling af støtten til både de smalle film og dem, der trækker et større publikum. Det danske filmmarked skal være attraktivt for alle uanset smag.

- Endelig har vi øget tilskuddet til udviklingen af computerspil-området, som har en stor interesse blandt børn og unge.
Arkivefoto
.

tirsdag den 26. oktober 2010

Vindmøller:..Halvdelen af vores el skal komme fra vindmøller...

Halvdelen af Danmarks elforbrug skal komme fra vindmøller om ti år. Socialdemokraterne vil med en klar strategi for vindenergi skabe sikre rammebetingelser for vindindustrien i Danmark.I dag udgør vindenergi 19 procent af Danmarks el. Vi har et mål om, at om ti år skal vindenergien udgøre 50 procent. Det kræver en klar plan for udbygning af vindmøller på land og til havs, og det vil sikre vindindustrien et solidt hjemmemarked, siger Socialdemokraternes energiordfører, Ole Hækkerup.

Dagens udmelding om at Vestas nedlægger 3.000 stillinger er ikke blot en katastrofe for beskæftigelsen i Udkantsdanmark. Det er også et tegn på, at regeringen har svigtet miljøet, mener Socialdemokraterne.

Danmark kan igen blive et foregangsland, hvis vi har modet til at sætte nogle ambitiøse mål og lave målrettede planer for gennemførelsen, siger Ole Hækkerup.

Ole Hækkerup påpeger, at en satsning på vindenergi gavner både miljø, beskæftigelse og udkantsområderne.

.

torsdag den 21. oktober 2010

Asylkaos i Grækenland...Regeringen holder hånden over...

Asylordfører Astrid Krag beder Birthe Rønn Hornbech om at se på procedurerne i Norge, Finland, Holland og Belgien, som ifølge Dansk Flygtningehjælp har stopper oversendelse af asylansøgere til Grækenland - mens England og Tyskland bremser dem igennem dere retsinstanser.

Dette viser endnu en gang, at Grækenland ikke reelt behandler ansøgning om asyl og i øvrigt har en stærk kritisabel behandling af asylansøgerne, mens de er i Grækenland. En lang række lande har taget konsekvensen af, at Grækenland ikke har en forsvarlig asylprocedure. Der er tale om lande, som vi samarbejder med og respekterer. Birthe Rønn må redegøre for, hvorfor hendes vurdering af situationen i Grækenland er anderledes end andre skandinaviske og europæiske landes. fastholder Astrid Krag

Baggrunden er, at jf. Dublinforordningen skal asylansøgerne have behandlet deres ansøgning i det første land, de kommer til. Men forudsætningen er, at alle lande har en reel asylprocedure.

Det er tydeligt, at Grækenland fuldstændigt underminerer det Europæiske asylsystem og indtil Danmark siger fra, så er vi medskyldige. Det er ikke holdbart, at vi lader som om, der ikke er et problem i Grækenland, når resten af verden omkring os kan ser det helt tydeligt. Regeringen må lægge intens pres på Grækenland, bl.a. igennem EU." Siger Astrid Krag.
.

onsdag den 20. oktober 2010

Kontrol, højere bøder og grossist-lukninger efter nye kødskandaler...

Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, René Christensen, er glædeligt overrasket over nye toner fra fødevareminister, Henrik Høegh, men efterlyser endnu mere handling fra ministeren oven på nye kødskandaler.

Hvis man kan stole på, at ministeren rent faktisk også vil være med til at lukke kødgrossister, der svindler og forhøje bødeforlæggene, så har ministeren Dansk Folkepartis opbakning, men det kan ikke stå alene, siger René Christensen.

René Christensen mener, at det er afgørende, at der sættes mere massivt ind med kontrol i grossist-leddet.

Hvis vi ikke kontrollerer, så kan vi ikke afsløre svindlen. Derfor skal der sættes massivt ind med uanmeldte kontrolbesøg i grossistledet. Og kødgrossisterne må selv betale for omkostningerne. Det skal ikke være skatteyderne, der skal betale for den øgede kontrol, siger René Christensen.

René Christensen forventer, at forligskredsen på fødevareområdet bliver indkaldt snarest af ministeren.

Jeg er sikker på, at der vil være en vilje til at genåbne forliget efter de nye afsløringer, siger René Christensen.
.

tirsdag den 19. oktober 2010

moskéer Nej tak..Danmark bør følge Norges...

Det her er helt klart noget, som vi skal se nærmere på. Siger Martin Henriksen som reaktion på, at Norges regering nu melder ud, at man ikke vil være med til, at Saudi-Arabien betaler for moskeer i Norge.
Norges begrundelse er, at der ikke er religionsfrihed i Saudi-Arabien, og at det i landet er strafbart at etablere kristne trossamfund. Martin Henriksen (DF) vil bede den danske regering om at lade sig inspirere af meldingen fra Norge.

- Når Norge på denne måde kan sige fra til finansiering fra Saudi-Arabien, så kan Danmark selvfølgelig også. Lige som vi også bør sige nej til finansiering fra Iran. Det kan godt være, at de øvrige partier i Danmark er ligeglade med, hvor pengene til moskébyggerierne kommer fra, men det er vi altså ikke.

Hvis det er religiøse fanatikere, der står bag finansieringen, så føler jeg mig overbevist om, at de vil få indflydelse på, hvad der foregår i moskéen. Og det kan meget vel være en indflydelse, der vil skade integrationen, og som i værste fald kan føre til terror, siger Martin Henriksen.

Der er i øjeblikket planer om at bygge moskéer i flere danske byer. Blandt andre København, Århus og Slagelse.

- Regeringen bør som minimum sikre sig, at finansieringen til disse moskéer ikke kommer fra de fundamentalistiske regimer i Saudi Arabien og Iran, lige som vi også skal afvise, at penge til moskébyggeri i Danmark kommer fra fonde eller rigmænd fra disse lande, siger Martin Henriksen, der gerne ser et forbud mod stormoskéer i Danmark.
.

lørdag den 16. oktober 2010

Dyrenes Beskyttelse og DOSO har meldt sig ud af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af svin...

Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnsorganisationernes Samarbejds-organisation (DOSO) har i dag meddelt Justitsministeriet, at organisationerne med øjeblikkelig virkning melder sig ud af arbejdsgruppen om hold af svin.

Som begrundelse for udmeldingen anfører organisationerne bl.a., at de er utilfredse med den holdning til spørgsmålet om halekupering af pattegrise, som det tegner til, at et flertal i arbejdsgruppen vil tilslutte sig.

Justitsministeriets arbejdsgruppe for hold af svin har siden 2007 drøftet en lang række spørgsmål vedrørende forholdene for svin i produktion, herunder spørgsmålet om halekupering af pattegrise. Arbejdsgruppen forventes på nuværende tidspunkt at afgive en samlet rapport inden udgangen af 2010.


Justitsminister Lars Barfoed udtaler følgende:

Det er med beklagelse, at jeg har modtaget meddelelsen om, at Dyrenes Beskyttelse og DOSO ikke længere vil deltage i Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af svin.


Dyrenes Beskyttelse og DOSO havde haft mulighed for at afgive en mindretalsudtalelse, hvis de ikke ville kunne tilslutte sig et eventuelt flertals anbefaling vedrørende halekupering af pattegrise.

Det synes jeg ville have været mere konstruktivt end at trække sig ud af arbejdet. Det ville også have været i bedre overensstemmelse med det ellers gode samarbejde, vi har med de to organisationer.

Jeg forventer i øvrigt, at arbejdsgruppen om hold af svin fortsætter sit arbejde, herunder sine drøftelser om halekupering af pattegrise, og at arbejdsgruppen kan afgive en samlet rapport inden udgangen af 2010.

.

fredag den 15. oktober 2010

Brug veteranpolitikken som løftestang!...

Pernille Frahm opfordrer til, at regeringens nye veteranpolitik bliver brugt som løftestang for at styrke den generelle hjælp til mennesker, der har fået fysiske eller psykiske mén.
Jeg er fuldstændig enig med formanden for DH Stig Langvad, når han kræver ligebehandling af mennesker med behov for hjælp.

Men regeringens veteranpolitik er et meget nødvendigt tiltag, som blandt andet SF længe har presset på at få gennemført.

Nu er tiden så inde til at se på, hvordan andre bliver behandlet, og her skal de nye tiltag i veteranpolitikken naturligvis bruges som løftestang for alle, med behov for hjælp og genoptræning.
.
FOTO: Soldat som blev Offer for en vej side bombe

torsdag den 14. oktober 2010

Krigsvetaraner få særbehandling i Regeringens veteranpolitik...

Regeringen har lige fremlagt sin nye veteranpolitik, som indeholder flere gode takter. Men SF’s handicapordfører Anne Baastrup mener ikke, der skal gælde særlige regler for krigsveteraner med handicap. Der skal være lige muligheder for alle mennesker med handicap.
Det er vigtigt, at vi anerkender det store stykke arbejde, vores udsendte soldater gør for landet, men jeg er kritisk over, at der skal gælde særlige forhold for hjemvendte soldater med handicap, som regeringen her lægger op til”, udtaler Anne Baastrup og fortsætter:

Skal der være bedre vilkår for folk, der mister et ben i Afghanistan end for folk, der har mistet et ben i trafikken? Er det vigtigere, at veteraner med Posttraumatisk stresssyndrom bliver behandlet hurtigere, end børn med psykiske lidelser, der kan risikere at vente flere år på behandling, spørger Anne Baastrup.

Vi har et ligebehandlingssystem i Danmark, der betyder, at alle, der har behov for hjælp, har ret til at få det. Det virker som om regeringen helt har glemt det. Men det kan ikke nytte noget, at vi går ind og forfordeler nogle grupper frem for andre, slutter Anne Baastrup.
.

fredag den 8. oktober 2010

Støtten til udsatte grønlændere skal bevares...

Vi sætter hælene i og forlanger, at der fortsat skal udbetales støtte til arbejdet med udsatte grønlændere bosat i Danmark. Der er en række puljer til støtte til projekter for grønlændere; Kofoeds Skole, de Grønlandske Huse og flere andre projekter, som tager hånd om udsatte grønlændere, der udløber.
Vi kan ikke være bekendt, at man fjerner pengene til denne gruppe af danske statsborgere fra satspuljemidlerne, siger Dansk Folkepartis ordfører for Grønland og Færøerne, Henrik Brodersen.
Han peger på, at de grønlændere som er ude i misbrug og problemer af forskellig art, er en sårbar gruppe. Der er igennem årene blevet opbygget et godt netværk af støtteforanstaltninger. Derfor er det vigtigt, at der fortsat afsættes midler via satspuljemidlerne.

Det er et af de krav, vi vil tage med til de kommende satspuljeforhandlinger. Der er ingen rimelighed i, at man på den måde hiver tæppet væk under de udsatte grønlændere, som er en del af det danske rigsfællesskab, siger Henrik Brodersen.
Foto:Kofoeds Skole
.

torsdag den 7. oktober 2010

Pernille Frahm...Det viser, at han lever i Danmark af i går...

Kulturordfører Pernille Frahm, ønsker, hun havde to hoveder at tage sig til efter Lars Løkkes åbningstale til folketinge.

På trods af, at flere og flere i erhvervslivet nu anerkender kunst som en vigtig branding og eksportvare for Danmark, på trods af, at forskere kan påpege kulturens positive indflydelse på Danmarks økonomi i almindelighed og for udkants Danmarks situation i særdeleshed og på trods af vores viden om kultur og kreativitets betydning for børns læseindlæring i folkeskolen, har statsministeren alligevel ikke brugt et eneste ord på kultur i sin åbningstale.

Det viser, at han lever i Danmark af i går.

I fremtiden skal vi leve af blandt andet de kreative talenter. Hvordan man forestiller sig at styrke dem, uden at styrke kunst og kultur, er en gåde.

I SF har vi valgt at styrke kulturen med 120 mio. i vores forslag til finanslov, som er fuldt finansieret. Regeringen har valgt at spare et samlet beløb, der kommer op i nærheden af 100 mio. – heraf de 42 mio. på de såkaldte frie tipsmidler.

Forskellen mellem regeringen og oppositionen er således omkring 200 mio.
Det er markant, men det mest markante er dog, at regeringen ikke forstår, hvordan kunstens og kulturens styrker er en ressource, og at investeringer heri kommer mangfoldigt igen.

.

tirsdag den 5. oktober 2010

Danske forskere får chancen på verdens bedste universiteter...

Op til 20 danske forskere får nu mulighed for at komme på gæsteforskerophold på Stanford University og UC Berkeley – nogle af verdens allerbedste universiteter.

Denne gyldne mulighed er et resultat af Videnskabsministeriets strategiske partnerskaber med centrene H-STAR på Stanford University og CITRIS på UC Berkeley i Californien, USA.


H-STAR er et tværdisciplinært forskningscenter med fokus på bl.a. it, design og brugerdreven innovation, mens CITRIS bl.a. har fokus på it i samfundet samt energi- og klimaforskning. CITRIS omfatter endvidere en række af Silicon Valleys største it-virksomheder, fx. Hewlett Packard, IBM, SUN og Intel.


Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) håber på, at de mange gæsteforskerophold kan åbne op for nye samarbejder mellem Danmark og topforskere fra Californien

Den nyeste viden og bedste idéer kender ingen landegrænser. Jeg håber derfor, at mange dygtige danske forskere vil bruge dette springbræt til at bygge netværk og indgå samarbejder med nogle af verdens bedste forskere, siger ministeren.

Indsprøjtning til forskningskarrieren
De seneste par år har mere end 30 forskere fra danske universiteter været på gæsteforskerophold i Californien gennem Videnskabsministeriets partnerskaber med Stanford og UC Berkeley.
En nylig evaluering af gæsteforskernes ophold viser, at 90 pct. af disse har angivet, at opholdet har været af "kritisk betydning for deres forskningskarriere". Én af dem, post.doc.

Mette Høybye fra Københavns Universitet, siger om sit gæsteophold på Stanford
Det har overgået alle mine forventninger. Det at opleve forskning som passion og faglig udvikling som en livsstil er stort i sig selv, men at få mulighed for finde dét, man selv brænder for, og at lære at dyrke det med både omhu og disciplin, er noget, jeg er uendelig taknemlig for.

Der er frist for ansøgninger den 15. november 2010. Opslag kan findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.
.

Mere EU i Folketinget...

Når Folketingsåret skydes i gang tirsdag, vil EU komme til at fylde væsentligt mere på Christiansborg. Fremover er EU-sager nemlig blevet en fast del af alle fagudvalgenes arbejde. Blandt de danske EU-parlamentarikere glæder man sig.

Det synes måske ikke af meget, men det er faktisk et stort skridt fremad, som vi har ønsket længe, og nu bliver det endelig virkelighed, siger Venstres næstformand i Europa-Parlamentets Kulturudvalg, Morten Løkkegaard.


EU foregår ikke bare i Bruxelles, men er selvfølgelig også en del af hverdagen for lovgiverne i Danmark. Derfor er det helt naturligt, at alle Folketingets udvalg får EU på dagsordenen regelmæssigt.

Det er Lissabontraktaten, som formelt set lægger op til en øget inddragelse af de nationale parlamenter. Formålet med den obligatoriske ordning er at give fagudvalgene større ejerskab i de sager, som de inddrages i. Det enkelte fagudvalg får bl.a. mulighed for at udpege et medlem, der fremlægger udvalgets udtalelse i Europaudvalget.

Vi kæmper i Venstres gruppe i Europa-Parlamentet hårdt for at skabe større sammenhæng mellem Bruxelles og Christiansborg, så vores forventning med den nye ordning er, at vi får en meget mere fælles dagsorden med folketingsmedlemmerne. Det vil hjælpe både i lovgivningsarbejdet og i den politiske debat om EU, slutter Morten Løkkegaard.
.