fredag den 8. oktober 2010

Støtten til udsatte grønlændere skal bevares...

Vi sætter hælene i og forlanger, at der fortsat skal udbetales støtte til arbejdet med udsatte grønlændere bosat i Danmark. Der er en række puljer til støtte til projekter for grønlændere; Kofoeds Skole, de Grønlandske Huse og flere andre projekter, som tager hånd om udsatte grønlændere, der udløber.
Vi kan ikke være bekendt, at man fjerner pengene til denne gruppe af danske statsborgere fra satspuljemidlerne, siger Dansk Folkepartis ordfører for Grønland og Færøerne, Henrik Brodersen.
Han peger på, at de grønlændere som er ude i misbrug og problemer af forskellig art, er en sårbar gruppe. Der er igennem årene blevet opbygget et godt netværk af støtteforanstaltninger. Derfor er det vigtigt, at der fortsat afsættes midler via satspuljemidlerne.

Det er et af de krav, vi vil tage med til de kommende satspuljeforhandlinger. Der er ingen rimelighed i, at man på den måde hiver tæppet væk under de udsatte grønlændere, som er en del af det danske rigsfællesskab, siger Henrik Brodersen.
Foto:Kofoeds Skole
.

Ingen kommentarer: