fredag den 23. april 2010

Fattigdom rammer børn hårdt...Regeringen afviser, at fattigdom handler om...

Fattigdommen er vokset dramatisk under VKO. Antallet af børn, der lever i fattigdom, er over 50.000, når børn af studerende trækkes fra.

Socialdemokraterne har i denne uge sammen med resten af oppositionen fremsat et fælles forslag om at indføre en fattigdomsgrænse. Regeringen og Dansk Folkeparti er modstandere af at indføre fattigdomsgrænse.

Regeringen er mere optaget af at give skattelettelser til de rige end af at hjælpe de mange børn i fattigdom, siger socialordfører Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen peger på, at regeringens egen politik med loft over kontanthjæpen, 450-timers-regel og starthjælp er med til at skabe mere fattigdom. Men regeringen afviser, at fattigdom handler om økonomi, idet dårlig økonomi slet ikke indgår i V og K's oplæg til indikatorer for fattigdom, som blev offentliggjort i denne uge.

Selvfølgelig handler fattigdom om kroner og øre, og derfor indfører vi en rigtig fattigdomsgrænse og afskaffer de lave sociale ydelser. Men lige så vigtigt vil vi søsætte en helt ny beskæftigelsespolitik, så alle kommer med, siger Mette Frederiksen.
.

Ingen kommentarer: