tirsdag den 16. november 2010

SF vil have stoppet super-bakterier på markerne...

Det er et problem, at koncentrationen af kobber i dansk landbrugsjord stiger omkring 2% om året, som det fremgår af Jyllands Posten d.d.”, udtaler SF’s fødevareordfører, Kristen Touborg.

Superbakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika, spredes i de danske svinestalde og på landbrugsjorden, fordi landmændene blander kobber i grisenes foder, fortsætter Kristen Touborg.
Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at brugen af kobber i foderblandingerne medfører, at særligt sejlivede bakterier spreder sig på markerne, og at disse bakterier er modstandsdygtige over for flere slags antibiotika, der hyppigt anvendes i behandlingen af syge mennesker

Derfor har han indkaldt fødevareminister, Henrik Høgh til at komme i samråd i folketingets fødevareudvalg, for at redegøre for sagen.

Vi ved, at der ikke behøver at være langt fra de resistente bakterier i svinestaldene, før de kan havne på forbrugernes tallerkener, og derfor vil SF have at vide, om regeringen har lagt en handlingsplan for denne farlige udvikling inden det virkelig går galt”, slutter Kristen Touborg.

ArkivFoto
.

Ingen kommentarer: