torsdag den 10. september 2009

Knivloven er dårligt politisk håndværk...


Der er en række eksempler på, hvordan almindelige borgere bliver ramt af en unødvendigt stram knivlov. V og O står i kø for at vaske hænder med udtalelser om, at dommene strider imod lovens intentioner. Sandheden er, at regeringen og DF overhørte både SF' og diverse høringssvars advarsler, da de insisterede på at binde domstolene på hænder og fødder.

DF’ ordfører mente faktisk, forslaget var for slapt og straffen burde være 30 dages fængsel og at de sidste huller skulle lukkes.

SF' retsordfører, der har ønsket at vente til sagen kom for højesteret, tager nu bladet fra munden
- Loven er en meget uheldig konstruktion. SF stemte imod, fordi det var åbenlyst til, at vi vil få sager, som dem der er fremme nu. VKO valgte at sætte signalpoltik over hensynet til, at almindelige mennesker ikke sættes i fængsel og får en skadelig plet på straffeattesten, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Vi ser gerne en revision men Det er nødvendigt at afvente højesteret i den specifikke sag. Principielt mener SF dog, det er komplet utilstedeligt at sende almindelige mennesker i fængsel og ud i arbejdløshed pga. en uskyldig forglemmelse, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Dispensation for plet på straffeattesten
- Der er et klart behov for, at man i sager som dem her, skal have bedre mulighed for at give dispensation for en plet på straffeattesten. I dag er det stort set ikke muligt. Det har store konsekvenser for mange almindelige mennesker, som måske bare har lavet en enkelt dumhed, slutter Karina Lorentzen Dehnhardt
fra SF
.

Ingen kommentarer: