mandag den 12. oktober 2009

Regeringens forbud er virkningsløse...ung pige vil begå selvmord...


Nu skal man være 18 år, før man kan få lov at købe milde smertestillende piller som Panodil og Treo. I hvert fald hvis det står til regeringen, som i dag har fremlagt et nyt sundhedsudspil. Formålet er at forebygge selvmord.

"Det er formynderisk, og det er virkningsløst. Hvis en ung pige vil begå selvmord, tager hun jo de piller, som står hjemme i toiletskabet – hun behøver ikke at købe nye," siger Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Han mener, at selvmord i stedet skal bekæmpes via en sammenhængende politik, der blandt andet involverer indsamling af viden og en bedre børne- og ungdomspsykiatri.

"Forbud løser ikke alle problemer. Tværtimod har forbud ofte den uheldige bivirkning, at nogle forældre ikke får taget den snak med deres børn, som er nødvendig – for nu er det jo alligevel forbudt for dem at købe smertestillende piller. Det nytter ikke noget at pakke os alle sammen ind i vat. Livet er fuldt af risici, og det er vores eget ansvar at lære at tackle de risici," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Regeringen vil også gøre det ulovligt for unge under 18 år at købe spiritus, hvilket Liberal Alliance også er imod.

Ingen kommentarer: