torsdag den 29. oktober 2009

Fødevare til over priser...Det er uacceptabelt...


Konkurrencestyrelsen skal sikre at fødevarepriserne i Danmark følger råvarepriserne. SF vil have at konkurrencestyrelsen kommer i gang med at sikre forbrugerne, at de kan købe deres fødevarer til en ordentlig pris. Kommissionen offentliggør en undersøgelse af prisudviklingen på fødevaremarkedet herunder konkurrencen.

- Det er uacceptabelt at fødevarepriserne ikke har fulgt de faldende råvarepriser – specielt når det gælder brød er problemet stort siger SF forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr og understreger, det er simpelthen ikke rimeligt at de danske forbrugere ikke mærker når råvarepriserne falder for de mærker det så sandelig når de stiger.

Konkurrencestyrelsens egen rapport fra juni 2009 beskriver hvordan prisniveauet på fødevarer ikke er faldet i takt med de faldende råvarepriser – specielt på brød er problemet stort.
- Det er konkurrencestyrelsens ansvar, at modvirke muligheden for at industrien kan benytte lejligheden til at holde fast i kunstige høje priser. Det ansvar vil jeg gerne opfordre dem til at tage alvorligt, så forbrugerne kan mærke at faldende råvarepriser betyder billigere varer for dem, afslutter Pia Olsen Dyhr.

Ingen kommentarer: