fredag den 5. marts 2010

Plejehjem i København "krav om Kønsopdelt fra Muslimernes Fællesråd...

Ligestillingsordfører, Pia Adelsteen, er opbragt over, at Muslimernes Fællesråd har ansøgt Københavns kommune om at få oprettet et kønsopdelt muslimsk plejehjem i København.

Fællesrådet har ved flere lejligheder givet udtryk for, at plejehjemmet skal have kønsopdelt pleje, så mænd kun kan plejes af mandlige ansatte, kvinder kun af kvindelige ansatte, ligesom gymnastik og genoptræning skal være kønsopdelt.

Det er jo en gentagelse af historien om muslimske særregler. Vi har set skoler, hvor muslimske piger ikke kan tage bad efter gymnastik og børnehaver, hvor der ikke må serveres svinekød. Senest havde vi eksemplet på Holbergskolen, hvor man vil have forældremøder kun for kvinder. og nu skal vi så også til at lave kønsopdeling på vores plejehjem. Hvor ender vi henne? spørger Pia Adelsteen.

Pia Adelsteen vil nu bede socialminister, Benedikte Kjær (K) og ligestillingsminister Lykke Friis (V) tage sagen op og svare på, om de finder det forsvarligt, at man skal have et plejehjem, hvor både beboere og personale skal være adskilt efter køn.

Det virker helt grotesk, at man op til 100-årsdagen for beslutningen om Kvindernes Internationale Kampdag skal sidde med sådan en sag, hvor der bliver stillet krav om middelalderlige tilstande på et dansk plejehjem. Det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Hun henviser til, at det på plejehjemmene først og fremmest bør handle om, at de ældre borgere får så god og tryg en alderdom som muligt. Sagen har også vakt røre i Københavns Borgerrepræsentation, hvor DFs Finn Rudaizky har rettet en forespørgsel til sundhedsborgmester, Ninna Thomsen (SF).

Det hænger på ingen måde sammen med danske traditioner og dansk kultur, at man kun vil passes af mænd eller kvinder, eller at man adskiller ægtefæller, fordi de skal flytte på plejehjem. Det vil være en kæp i hjulet for vellykket integration, og det skal ikke kunne ske for danske skatteborgeres penge, fastslår Pia Adelsteen.

Ingen kommentarer: