tirsdag den 2. marts 2010

Sygehusene skal ikke bruge penge på nybagte fædre...

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, tager skarpt afstand fra det seneste forslag fra SFs børneordfører, Pernille Vigsø Bagge, om at alle fædre skal have mulighed for, at overnatte på sygehuset efter deres børns fødsel.

Liselott Blixt synes forslaget fra SF er næsten usmageligt, i en tid med nedskæringer på andre og mere vitale områder, og i høj grad lugter af populisme fra den røde bloks side.

Det er jo helt urealistisk. I dagens Danmark, hvor sygehusene skal skære ned og spare alle steder, kan man ikke begynde at finde penge frem til den slags sociale foranstaltninger. Sygehuse skal først og fremmest behandle syge mennesker, siger Liselott Blixt.

Liselotte Blix mener, at de nybagte fædre selv må betale den pris det koster, at overnatte i en hospitalsseng, hvis det er så vigtigt for dem, at tilbringe den første nat i selskab med det nye barn og dets moder.

Hvis de fødende kvinder skal have familiemedlemmer til at overnatte på fødegangene, hvad gør vi så med alle de andre patienter, som måske også kunne have behov for en overnattende pårørende? spørger Liselott Blixt.
.

Ingen kommentarer: